Friday cardigan er færdig…

Min Friday cardigan er endelig færdig. Den er blevet rigtig lækker – og den bliver endnu en af mine favoritter.

 

Følg med her i processen…

 

Undervejs tillod vejret at strikke på terrassen

 

Jeg fandt også på en strikkegadget undervejs, som kunne hjælpe mig med, at trådene ikke faldt af min finger

 

Denne cardigan er strikket nedefra og op – derfor kom jeg til et samlingspunkt, da jeg skulle samle kroppen og ærmerne for at strikke bærestykket

 

Jeg havde strikket cardiganen rundt for at slippe for alle vrangmaskerne. Endvidere bliver min jaquardstrik pænere, når jeg strikker rundt. Så jeg skulle klippe op, før jeg kunne lave forkanter. Til denne kant har jeg strikket 1 maske vrang, 4 masker ret og 1 maske vrang.

 

Selvom jeg har prøvet det før, så trækker jeg altid vejret dybt, før jeg klipper.

 

Når jeg skal samle masker op til ribkanter, så deler jeg altid kanterne op, så jeg kan fordele maskerne ens hele vejen.

 

Bagpå laver jeg en belægning, som skjuler den opklippede kant. Belægningen samler jeg op i samme række, som jeg har samlet ribkanten op i. Jeg strikker glatstrik. Belægningen syes fast, så den opklippede kan skjules.

 

 

Så skulle der vælges knapper. Det var svært. Jeg fik mange feed back via Instagram og Facebook. Mange havde en mening – og det gjorde bestemt ikke mit valg nemmere.

Men okay – jeg kan jo altid vælge om, hvis det ikke føles rigtigt, når jeg tager cardiganen i brug.

 

Men efter at have flyttet rundt med knapperne mange gange, fik jeg endelig syet knapper i.  Det endte sådan her…

 

 

 

Fede facts:

Opskrift: FRIDAY fra bogen “Grey days” af Susie Haumann. En booklet med skønne opskrifter.  Jeg lavede et par krumspring i forhold til opskriften. Jeg valgte nemlig at strikke rundt. Jeg orkede som sagt ikke de mange vrangmasker, samt min jaquardstrik bliver pænere ved kun retmasker. Endvidere strikkede jeg ikke ærmeribberne så lange som i opskriften – dels fordi jeg ikke kan lide så lange ribkanter samt at jeg ikke har så lange arme.

 

Garn: Supersoft 100% uld, 575m/100g i farverne Slate grey samt Silver grey fra www.garnpusher.dk. Strikket med 2 tråde.  Forbrug  ialt 316 gram – fordeling ca. 80 gram til den lyse grå og resten til hovedfarven

 

Pinde: 5 samt 4,5 mm/Knit Pick

 

Kommentarer: En skøn klassisk cardigan. Jeg forelskede mig egentlig i modellen som børnetrøje i Susie Haumann’s bog “Knit for your kid”. Jeg havde tænkt, at jeg ville omskrive den til en cardigan til mig. Men det blev ikke nødvendigt – Susie gjorde det for mig.

 

Jeg kom lidt uheldigt fra start, da der viste sig at være fejl i diagrammet. Jeg er ikke erfaren nok til lige at gennemskue det. Jeg kunne blot konstatere, at det ikke blev symmetrisk, som det var i bogen. Heldigvis fik jeg hjælp via af Ravelry samt Susie Haumann selv. Sådan er det når en bog lige kommer på gaden. Der kan være fejl, selvom de har læst opskrifter og diagrammer forfra og bagfra., inden de sender bogen til tryk. Susie var gjort opmærksom på fejlen – og rettelsen var på vej. Den var bare ikke nået på nettet, da jeg gik i gang. Jeg kan anbefale, at man altid lige tjekker, om der er rettelser til en opskrift, før man går i gang med den.

 

Normalt strikker jeg oppefra og ned. Denne model er strikket nedefra og op. Det skulle jeg lige vænne mig til. Jeg manglede, at jeg kunne prøve undervejs, så jeg kunne se, om jeg var på rette vej. Da jeg kom til bærestykket, synes jeg, at det virkede vild stort – og det ville aldrig komme til at sidde pænt. Jeg kunne ikke rigtig vurdere det. Men det kom til at passe perfekt.

 

En dejlig detalje er, at bag er lidt højere end for. Noget jeg fremover vil have med ind i mine modeller, selvom jeg strikke oppefra og ned.

 

16 kommentarer til “Friday cardigan er færdig…”

  • Hvor er den blevet flot, og rigtig smukke knapper du har valgt.

  • Hvor er den blevet lækker. Jeg overvejer den selv,men jeg har ingen erfaring med mønsterstrik, så jeg er lidt tilbageholden…

  • Eva:

    Den er altså blevet så lækker. Dejligt med alle de billeder af processen. Glæder mig til selv at komme igang. Hvor er det jeg kan finde de rettelser der er til mønstret. Godt knapvalg

  • Hvor er den blevet god! Og helt rigtigt knappevalg :-)

  • For pokker hvor er den da bare flot ! og fede knapper du fandt frem til.

  • Pia:

    Den er så super flot … jeg kan godt forstå at du spår den en fremtid som yndlingtrøje i vinter.

  • Inge:

    Tusind tak for dit fif omkring din gadget :-) Jeg har nemlig haft samme problem med at holde to farver over fingeren – og det har fået mig til at undgå flerfarvestrik. Nu har jeg lavet en dims som din – bare på bukseelastik. Jeg kunne ikke få det til at fungere med smykkeelastik. Man skal lige finde balancen mellem at det sidder fast og så alligevel ikke lukker helt af for blodomløbet :-)))
    Jeg har ligefrem nydt at strikke mønster i denne weekend! Skønt – tak igen :-)
    Superflot trøje dér!

  • Jane:

    Den er blevet meget smuk, og den passer da på en prik. Tillykke med en ny favorit.

  • Miri:

    Den er bare FOR lækker!!
    Og fede detaljer.
    Gennemført lækker :)

  • Hvor er den blevet skøn – den kan da kun blive en favorit! :)

  • Den er simpelthen så flot … Wauw …
    Og passer jo perfekt
    Kh

  • karin PR:

    Hej Karine
    vor er den kommet til at se godt ud din cardigan
    og de knapper passer bare perfekt.
    mvh Karin PR

  • Hvor er den blevet flot! Puh, kan godt forstå at du skulle trække vejret en ekstra gang inden du klippede i din trøje.
    Jeg så den bog i mandags, og blev helt vild med den. Den er kommet på ønskesedlen, selvom jeg ikke kan strikke.(Har heldigvis en mor der kan)

  • Hej Karina.
    Tak for en rigtig hyggelig aften i Struer. Det var dejligt at møde dig, og at din cardigan er blevet flot kunne jeg jo konstatere ved selvsyn.
    Nu glæder jeg mig til at få garnet, men kunne selvfølgelig ikke vente, så jeg er gået i gang med at strikke en lille vest fra den nye strikkebog, i noget alpaca garn jeg havde liggende.
    Knus fra mig.

  • unikarina:

    violykke: tak

    Britt: Hvis du ikke har strikket mønsterstrik før, så synes jeg, at du skal starte ud med noget andet. Få lidt øvelse, så det kan blive en succesoplevelse

    Eva: Tak. Rettelser kan du finde på forlagets hjemmeside http://kristensenogko.dk/index.php/rettelser/grey-days

    Frk. Hansen: Tak for det

    Mona Elisabeth: Takker :o)

    Pia: Jeg er vild med den…

    inge: Dejligt at høre at du også kunne bruge strikkegadgeten. Og ja man skal lige finde balancen mellem at den bliver siddende uden at genere samt at den ikke stopper blodomløbet :o)

    Jane: Tak – og ja pasformen er perfekt

    Miri:Tusind tak

    Birgitte: Den ER en favorit – jeg tror faktisk at den kunne gå hen og blive slidt op.

    Marianne: Takker

    karin PR: Tak – og ja knapper passer perfekt

    Sine: Selvom jeg har klippet op flere gange – så trækker jeg altid vejret dybt lige inden jeg klipper. Håber du kan lokke din mor til at strikke nogle af de smukke modeller

    Bodil: Selv tak – det var dejligt endelig at få hilst på dig.

  • Suzanne:

    Hej Karina.

    Sikke en smuk cardigan.

    Nu har jeg endelig fået mit garn og skal i gang. Jeg strikker den også rundt for at undgå vrangsiden.

    Du har slået en vrang, fire ret og en vrang til opklipning.

    Mit spørgsmål er, om de to vrangmasker “erstatter” kantmasken ifølge opskrift, som ikke tæller med i diagram.

    Jeg håber, du forstår mit spørgsmål

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut