Indlæg tagget med ‘Pakkekalender’

Hemmeligheder…

Hvis der er nogle, som synes, at der er lidt stille her på bloggen, så er det bare fordi, jeg har travlt med at lave hemmeligheder. Masser af dem. Der syes, broderes, strikkes – og råhygges! Faktisk synes jeg, at det er svært at holde på de kreative hemmeligheder – for jeg vil så gerne dele. Men det kommer – senere! Der tænkes mange kreative tanker. De skrives ned, så de ikke glemmes.

 

Samtidig er jeg enerådig husbestyrerinde – med alt hvad det indebærer. Der skal holdes øje med, om stokerfyret har nok træpiller på, så der er varme. Der skal skovles sne – masser af sne. Det er lidt hyggeligere at skovle sne, når man er to. Katten hjælper dog til – eller går mest i vejen – når ikke hun forsøger at æde en forbipasserende gravhund! Jeg sender billeder til den anden ende af landet, så kæresten kan se, at det virkeligt er sandt, når jeg siger, at der er meget sne her. Hos ham er der intet!  Jeg skal selv lave aftensmad. Der skal købes ind. Der skal tømmes postkasse – både den med snail mail og mail. Disse skal alle besvares. Der er faktisk nok at gøre for en husmor…

Jeg kan se, at der rundt omrking i blogland bliver lavet mange kreative hemmeligheder. Jeg glæder mig så meget til at se, hvad der dukker op i den kreative pakkekalender. Jeg fornemmer, at I glæder jer til at modtage en gave fra én, som I ikke kender – men også tænker mange tanker omkring at sende glæde ud til en anden. Det gør mig glad! For det er det, det handler om – at glæde og blive glad.

 

Ha’ en god aften… Nu skal jeg sysle – eller måske lige vaske op først!!!

 

 

 

133 mails er sendt…

Posen er rystet med alle brikkerne til Den Kreative Pakkekalender. Brikkerne er lagt på plads – og er gået op i en højere enhed. Jeg har i dag sendt 133 mails. Tak skæbne godt at det ikke skulle være på gammeldags manér med et håndskrevet brev og frimærke! Så havde jeg fået skrivekrampe og kvalme.

 

Men som sagt har jeg sendt 133 mails ud til jer, som er med i den kreative pakkekalender. Vær sød at tjekke jeres indbakke – og evt jeres spam-bakke.  For ikke at gøre mailstrømmen hos mig større end højest nødvendig – så lad mig høre, hvis I af mystiske årsager IKKE har modtaget denne mail.

 

Med mailen var der også sendt en PDF med diverse informationer – nogle kunne ikke modtage denne, da deres mailbakke er fyldt op. PDF’en kan hentes ved at klikke på billedet i dette indlæg. 

 

Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad I hver især finder på til jeres gave-ven. Jeg glæder mig til at glæde og blive glædet. Nu er det bare at vente på, at det bliver den 1. december – and the game can begin!

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut