Indlæg tagget med ‘Knapper’
Raglan med stolpelukning på vej…
For et stykke tid siden aflivede jeg min Kjekkasgenser – den føltes ikke rigtigt. Først tænkte jeg, at jeg skulle lave en trøje med raglan og farverige knapper. Så var jeg en tur forbi Ravelry, for jeg tænkte, at hvis nogle havde lavet regnearbejdet – så kunne jeg springe over, hvor gærdet var lavest. Men så faldt jeg over denne skønne model. Enkel med smukke snoninger på skuldrene.

Jeg trevlede det sidste stykke af min trøje op og begyndte på ovenstående projekt. Men det føltes heller ikke rigtig. Så jeg jeg trevlede op igen – og er nu i gang med med en raglantrøje med en stolpelukning, hvor der skal sidde smukke grønne knapper. Knapperne var tiltænkt et andet projekt. Men sådan er det med den kreative proces – der kan ske forandringer undervejs.

Trøjen var egentlig til havebrug eller en tur i skoven med en vest over. Men det må vente til foråret, hvor der er vejr til det igen!
Har du også strikkeprojekter, som ændrer form undervejs, når de ikke føles rigtige?
Nye fund…
Jeg var i weekenden forbi min mor – og et sandt eldorado af genbrugsbutikker. Jeg fandt lidt lækkerier, som kom med hjem til mig – samt nogle lækkerier til en anden tekstilnørd.

Det blev til disse skønne fund:
-
En messingstage – hvor jeg lige skal lege lidt med en spraydåse.
-
En Wiinblad vase, som skal indgå i en flok.
-
En Sættekasse – som jeg ikke helt kan bestemme mig for, om den skal lægge ned eller hænge. Males eller være rå.
-
En hullemaskine – blot fordi farven var så skøn!
-
En håndfuld knapper til kreativ leg.
-
Endnu en håndfuld knapper – jeg tænker evt. en grøn cardigan. Garnet er allerede på lager!
Lækkerierne til den anden tekstilnørd kan jeg ikke afsløre lige nu – hun skal lige have chancen for at se dem selv.

















