Indlæg tagget med ‘Højtider’
Adventsgaver tredje søndag i advent 2022…

I dag er der sol og frost hos os. Det er dejligt. Jeg har pakket gaven op fra min mor.
Det var stjerner lavet i bark – så fine og enkle. De er smukke i lanternen sammen med strandstenene.

I pakken til min mor var der en engel fra Hornvarefabrikken.

Denne engel er designet af Jørgen Simonsen, som er en anerkendt chefdesigner for forskellige modehuse. Jørgen er oprindelig fra Struer, hvor vi gik på gymnasiet samtidig. Allerede dengang havde han stort talent. Selvom Jørgen bor i Paris og arbejder sammen med de kendeste af de kendeste, så har han plantet begge ben solidt på jorden og er det sødeste og empatiske menneske, når man møder ham. Derfor har jeg valgt lige præcis denne engel til min mor.

Nyd søndagen…
Adventsgaver anden søndag i advent 2022…

På denne regnfulde og kolde søndag har min mor og jeg åbnet endnu et par pakker.
Fra min mor var der et glaskogler med lys, som rigtig kan lyse op i mørket.

Min mor har fået en strikket gople.


Jeg har købt et strikkekit hos LIBE.KBH Pakken indeholdte garn og kugle, som sidder indeni goplen. Den er strikket på store pinde, så den var hurtigt strikket. Kan du ikke strikke selv, så kan du også købe dem færdige.
Jeg overvejer at strikke nogle i forskellige størrelser. De vil passe godt ind sammen med min søpindsvin samt min forkærlighed for strandsten.
Rigtig god søndag til dig.

NB Indlægget indeholder ikke reklame, men blot information om hvor jeg har købt strikkekit.

















