Adventsgaver tredje søndag i advent 2022…

I dag er der sol og frost hos os. Det er dejligt. Jeg har pakket gaven op fra min mor.
Det var stjerner lavet i bark – så fine og enkle. De er smukke i lanternen sammen med strandstenene.

I pakken til min mor var der en engel fra Hornvarefabrikken.

Denne engel er designet af Jørgen Simonsen, som er en anerkendt chefdesigner for forskellige modehuse. Jørgen er oprindelig fra Struer, hvor vi gik på gymnasiet samtidig. Allerede dengang havde han stort talent. Selvom Jørgen bor i Paris og arbejder sammen med de kendeste af de kendeste, så har han plantet begge ben solidt på jorden og er det sødeste og empatiske menneske, når man møder ham. Derfor har jeg valgt lige præcis denne engel til min mor.

Nyd søndagen…

















