Indlæg tagget med ‘Højtider’

Adventsgaver første søndag i advent 2017…

 

December er kommet og dermed også juleforberedelserne. I dag er det første søndag i advent, og der er naturligvis pakket adventsgaver op. Eller vi har snydt lidt i år. Jeg var nemlig en tur i Aarhus i går, hvor jeg mødtes med alle mine søstre samt mor. Så gaverne blev pakket op i går.

 

Fra min mor fik jeg det fineste hjerte af “guld”. Enkelt og klassisk…

 

Til min mor var der et grønt juletræ i keramik. Også enkelt og klassisk.

 

Dagen i dag byder på stilhed og afslapning. I går var vi på forskellige julemarkeder. Det var rigtig hyggeligt. Der var m a n g e mennesker, dufte og indtryk. Det sætter sine spor og gør, at jeg i dag har “tømmermænd”. Jeg synes, at det er dejligt at være sammen med familien og opleve ting. Men det har også en pris for mig. Dagen efter foregår det hele på lavt blus.

 

Rigtig god søndag til jer hver især.

 

Adventsgaver fjerde søndag i advent 2016…

Den sidste og fjerde søndag i advent byder igen på solskin. Det er dejligt. Dagen byder også på gaver til min mor og mig.

 

Fra min mor var der nogle meget fine juletræer syet i patchwork…juletræer

Meget enkle og fine.

 

Til min mor har jeg lavet en træstjerne…stjerne-til-mor

 

Jeg har lavet flere – og har taget en del billeder, som du får se én af de kommende dage.

 

Dagen har budt på bagning af finsk brød. Det er én af mine favorit småkager. De skal med hjem til min mor i julen, så jeg har lavet tyverisikring på dem for at være sikker på, at de stadig er der, når jeg tager hjem.tyverisikring

 

Fortsat god søndag til dig…

 

P.S. 5 minutter efter jeg have udgivet indlægget, kom tågen og solen forsvandt :o)

Adventsgaver anden søndag i advent 2016…

I dag  tændes det andet lys i adventsstagen. Min mor og jeg pakker atter pakker op.

 

Min mor har hæklet en nissefamilie til mig…nisseflok

Nu skal der lige findes den rigtige plads til dem.

 

Min mor fik endnu en lygte til hendes samling…lygte

Den er magen til den sorte til højre. Jeg var nemlig “nødt til” at købe én til mig selv også

 

Dagen byder på hygge i det kreative værksted. Måske det bliver til en gåtur senere på dagen og en gang æbleskiver. Håber at I hver især hygger jer på denne anden søndag i advent.

 

Adventsgaver første søndag i advent 2016

Det er blevet tid til adventskranse, kalenderlys og julehygge. Vejret udenfor er smukt og blæsende og føles ikke særligt vinterligt. Men det kommer nok. Det er også blevet tid til adventskalender med gaver til og fra min mor. En gammel, hyggelig tradition.

 

Gaven fra min mor er 2 søde nisser, som hun sirligt har håndsyet. De er søde og glæder sig til at holde jul hos mig.

julenisser

 

Min mor er vild med drivtømmer og glas, så denne engel var perfekt til hende.

engel-1

 

Jeg fandt den på et kreativt marked i Aalborg sidstr weekend. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så den. Jeg fik købt en lille flok – for mine søstre skulle nemlig også have en engel hver.

 

Denne adventssøndag har været dejlig og hyggelig. Vi var lige en tur i Øster Hurup, hvor vi blev blæst godt i gennem. Bølgerne stod højt, hvilket en “gammel” vestjyde holder af. Blæsten nev kinderne røde – og hjemvendt igen var der lækker frokost. I skivende stund sidder jeg i mit kreative værksted. Egentligt skulle jeg stryge de nyvaskede skjorter. Men Simba har (heldigvis) givet mig en undskyldning for ikke at gøre det…

simba-på-strygebræt

Det er jo synd at forstyrre hans lur. Af alle steder i det kreative værksted, så er det altid strygebrættet han vælger.

 

Fortsat god søndag til jer…

 

Adventsgaver fjerde søndag i advent 2015…

Den sidste “låge” i adventskalenderen åbnes i dag. Tiden er fløjet så utrolig hurtig afsted. Men er det ikke sådan hvert år at man bliver så forundret over at julen pludselig er der.

 

I pakken fra min mor var et par smukke svampe drejet i træ.

svampe

Jeg elsker træets smukke glød og rustikheden.

 

Pakken til min mor var flad. Det var en tegning af de thekrus, som hun skulle have i dag.

thekrus

Jeg ville ikke sende dem med posten – vi skal jo ses lige om lidt.

 

Dagen har bl.a. budt på køb af den allersidste julegave, som blev pakket ind og lagt i bunken sammen med de andre. Jeg elsker at pakke gaver ind – og det er så dejligt at se ekspedienternes glade udtryk, når de hører, at de slipper for at pakke endnu en gave ind.

 

Jeg tænker at det nu er tid til en lækker æbleskive sammen med et krus the.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
unikarina på Instagram…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut