Indlæg tagget med ‘Grøn’

Grønne nuancer…

Forrige weekend købte jeg det smukkeste håndfarvet garn. Jeg har rørt ved det, hver gang jeg er gået forbi det. Farven er smuk – og ulden dejlig blødt. Men jeg var besluttet på, at der skulle ske noget med garnet. Det skulle ikke bare ligge og være smuk. Det skal strikkes op – og blive endnu smukkere.

 

Jeg har valgt et enkelt, smukt sjal – som jeg har strikket før i håndfarvet garn. Men det er så smukt, at det sagtens tåler en gentagelse.

 

 

Jeg synes, at garnvinden er et smukt stykke værktøj. Det er desværre ikke mit – men svigerindens. Hun låner det gladeligt til mig. Jeg er vild med garnvindens enkelhed, og alligevel er den så kompliceret. Jeg synes, at det er smukt i funktion.

 

Sjalet gøres klar til at blive frokoststrik – det andet blev jo hurtig trævlet op. Så der skal noget nyt med til frokostpausen.

 

Jeg glæder mig til at se det endelige sjal. Jeg ved, hvor smukt det er i den grå udgave. Jeg glæder mig til at se, hvor forskellige de bliver. Uanset hvad så er jeg sikker på, at den grønne udgave også vil blive brugt meget.

 

Ny på mine pinde…

Jeg har startet et nyt strikkeprojekt op. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg mangler en grøn cardigan. Sådan én, som kan holde mig varm – men også tilføje lidt kulør til min sorte og grå garderobe.

 

Det bliver den smukke og enkle “Lyse nætter” fra Annette Danielsens sommerstrik. Farven er Græshoppe. Den er så rasende smuk, og jeg bliver så glad af at se på den, mens jeg strikker. Der er lidt spil i nuancerne, og det gør det bare endnu bedre.

 

Jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. Så kommer jeg vel nok over, at den skal startes med mange masker på pind 2,5 mm og videre på pind 3.  Ikke just mine favorit-størrelsespinde.

 

Jeg strikker langsomt i øjeblikket. Min venstre skulder er stille og roligt i bedring. Den fortæller, når den ikke vil strikke mere – så holder jeg pause. Jeg væbner med den bedste tålmodighed, som jeg har. Det er ikke nemt – for der er så mange strikkeprojekter, som jeg gerne vil lade løbe gennem min hænder. Men lige pludselig så er turbopindene tilbage…

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut