Indlæg tagget med ‘Glæde’

Jeg har udfordret mig selv. Jeg har været i gang med at lave en gave, hvor jeg har trådt på velkendte, men alligevel ukendte stier. Jeg har været i gang med at brodere. Det er der ikke noget nyt i – og bestemt ikke nyt, når det er korssting, som er blevet broderet.

De nye stier er, fordi jeg har broderet på hørbrodérstof (!). Det er noget med at tælle rigtigt og holde tungen lige i munden.

Det lyder ikke svært. Men det kan faktisk være rigtig svært at tælle rigtigt. Jeg har syet og pillet op, så det svarer til at have syet broderiet 1½ gang! Det er måske ikke så galt – men jeg havde et tidspres, da jeg var startet lidt for sent på projektet, og det skulle være færdigt til at kunne sende torsdag. Jeg må indrømme, at jeg har bandet over fejlene. Jeg bander også lidt over de små skønhedsfejl, som har sneget sig ind, og som jeg opdagede for sent til at rette.

Endvidere var jeg i småtteriafdelingen. Normalt bruger jeg ikke briller – men for at holde styr på trådene i stoffet, så måtte jeg have gang i læsebrillerne. Jeg elsker hørstofs struktur og ujævnheder – men det var også disse strukturer og ujævnheder, som drillede undervejs.

Ydereligere fik jeg den “stressfaktor”, om jeg nu havde brodergarn nok. Jeg havde selvfølgelig valgt en farve, som jeg ikke havde stort lager af – og skulle jeg få brug for flere forsyninger, ja så var det ikke lige rundt om hjørnet. Men der var lige akkurat nok!

Nå men I tænker nok, at hun fabler om alle stenene på vejen. Lad os nu se det endelige resultat…

Mønstret til det broderede frimærke er fra Hendes Verden nr. 27/2012. Det er én af læsernes bedste idéer. Det var også dette mønster, som inspirerede mig til indbydelserne til svigerfar.

Puden er til min veninde, som til daglig arbejder som postbud. Jeg synes, at det broderede frimærke er en kærlig tanke til hendes arbejde. Jeg håber, at puden faldt i god jord – og nu pynter sammen med hendes andre puder.

Opdatering: Jeg har fået flere henvendelser om jeg kan sende mønstret på diagrammet til frimærket. Det kan jeg af flere årsager ikke. Jeg har ikke diagrammet længere. Og hvis jeg havde, så har jeg ikke rettighederne til at sælge det. Hendes Verden plejer at være behjælpelig med at finde en gammel udgave af et blad. Der står i teksten ovenfor hvilket blad det er fra.

I foråret fik jeg den dejlige nyhed, at min ene kusine ventede sig. Et efterårsbarn – som gerne måtte blive pakket ind i ulden strik.

Jeg gik lystigt i gang med små bløde godter – jeg havde en liste over både strikkede og syede ting, som jeg gerne ville sende i retningen af et nyt familiemedlem. Jeg var i god tid – og da en trappedans satte en midlertidig stopper for strik, så gjorde det ikke noget. Jeg var i god tid.

I løbet af sommeren kom strikkelysten igen – men jeg skulle lige strikke lidt godter til mig selv. Der var god tid.

I begyndelsen af august tænkte jeg, at jeg måtte i gang med de bløde godter igen. Men så var der lige nogle hynder til en campingvogn, som blev påbegyndt. Der skulle laves gaver til en familiefest. Der skulle laves andre gaver.

Og midt i alt det så dukkede den lille bitte fyr op – 1 måned før planlagt.  Jeg når kortvarig at få stress… for æsken med de bløde godter er ikke fyldt op. Men jeg når heldigvis også at tænke, at det skal gives med hjertet – og lige nu fylder han kun som 2 poser økologisk sukker og har sikkert fået massevis af gaver. Der går lidt tid, før han kan passe mine bløde godter, så derfor tager jeg den lidt med ro. Jeg vil nyde at lave de sidste gaver, før jeg sender det afsted til den lille fyr og hans forældre.

Men I kan da godt lige få sneak peaksene igen…

For jeg afslører dem altså ikke, før den lille fyr har fået lov at se dem først…

Og ved I hvad? Til februar dukker der endnu et familiemedlem op. Jeg krydser fingre for en pige… Der er så meget piget strik, som jeg gerne vil prøve kræfter med. Jeg har spurgt den kommende mor om lov – for jeg vil ikke presse hjemmestrik ned over hoved på nogen.