Indlæg tagget med ‘Glæde’
Ny taske kræver ny notesbog…
Jeg har længe haft et varmt øje til tasker og punge fra Bookhou. Jeg kan virkelig godt lide hendes stoftryk og produkter. Jeg har ikke været på januarsudsalg og brugt en masse penge, så jeg valgte at forkæle mig selv med en smuk, smuk taske.
Jeg elsker lækker indpakning – og jeg synes, at denne lille label er skøn. Den takker for at støtte køb af håndlavede produkter.


Tasken er med smukke læderdetaljer. Det er flot håndværk, både stoftryk og syning af tasken. Tasken er klar til brug og skal lige gåes lidt til.
Men som overskriften siger, så kræver en ny taske en ny notesbog. Jeg har altid en notesbog i min taske. Jeg bruger den til at skrive og tegne gode idéer i. Man skulle jo nødig glemme den virkelige gode idé. Jeg har brugt en notesbog fra Søsterne Grene, som jeg har dekoreret med masking tape.




Alt er dog ikke sort og hvidt…

Indvendigt kom der en lille farvet detalje.
NB. Dette er IKKE et sponsoreret indlæg – men blot min begejstring over et lækkert køb
Hvad gør dig gladest i dit hjem…
Noget af det, som jeg er allergladest for i mit hjem, er vores spisebord. Min far snedkererede spisebordet for lidt over 40 år siden. Vi var en familie på 2 voksne og 4 børn – så der skulle være plads til hele flokken. Bordet har stået i mit barndomshjem i vores køkkenalrum. Vi har spist de fleste af vores måltider der. Vi var en kreativ familie – så der er blevet klippet syprojekter. Der er malet og tegnet. Der er klippet og klistret. Der er bagt ved bordet. Der er hygget omkring bordet.Da min mor flyttede fra vores barndomshjem, havde hun ikke plads til bordet mere. Det endte hos min ældste søster. Her var det i en årrække, før det kom ind i mit hjem.Jeg elsker at sidde ved bordet. Jeg spiser ved det. Jeg læser blade og magasiner eller på computeren ved det. Jeg strikker ved det. Jeg drikker the ved det. Jeg har gæster omkring det.Jeg mindes de gode stunder min familie har haft omkring bordet. Jeg mindes mine egne stunder. Mest af alt så mindes jeg min far, som ikke er mere.Alle disse elementer gør mig allergladest i mit eget hjem, fordi spisebordet rummer en historie, som er min.



















