Indlæg tagget med ‘Gave’
Thehætte…
I går nævnte jeg, at der var en hjemmelavet gave til min søster, som jeg ikke kunne afsløre på daværende tidspunkt. Men nu kan jeg.
Min søster havde ønsket sig en thekande – og det var en af gaverne. Min søster har en gammel thehætte – og køn er den ikke. Så når der nu skulle en ny thekande på bordet – så skulle den også have en ny overfrakke!
Thehætten er lavet i ægte unikarina-design. Enkelt, lækkert og rustikt – skabt med hjerte og sjæl!
Jeg har syet thehætten i gråt uldstof, hvor jeg har har trykt røde cirkler på. Kanterne har jeg ladet stå rå ved, at jeg har syet thehætten sammen på retsiden. Jeg har i sammensyningen syet en ekstra stikning med kraftigt hvidt tråd – dette har jeg gjort i hånden for at give det et rustikt look. Thehætten er foeret med rødt stof – et smukt match til de røde cirkler.
Så nu kan min søster nyde sig en kop varm the…
Gaveregn…
Dagen i dag skal bruges til at fejre min ene søster. Hun fyldte rundt i slutningen af april – og nu skal hun fejres. Jeg er sikker på, at dagen vil byde på masser af hygge, rigtig god mad og masser af grin.
Min søster skal selvfølgelig have nogle gaver – faktisk en mindre gaveregn. Jeg har selv pakket gaverne ind – jeg elsker at pakke gaver ind. Jeg har valgt det røde og hvide tema – min søster kan nemlig rigtig godt lide rødt. Det er nemt at finde det rigtige papir, når man lige har ryddet op i sit papir. Gaverne er pyntet med stjerner, som jeg lavede en masse af ved juletid.
Jeg er i gang med at strikke en trøje til min søster. Den er kun halvt færdig. Jeg får nu mulighed for at tjekke, om den passer. Eller om jeg skal regne opskriften om igen – og starte forfra. Indtil videre på hun så “nøjes” med de øvrige gaver. Den forreste, flade pakke er en hjemmelavet én af slagsen – men jeg kan ikke afsløre den endnu.
Nyd dagen…

















