Indlæg tagget med ‘Garnpusher’

Jeg har strikket en fnuglet bluse i det blødeste superkid mohair garn. Opskriften er fra Kreativ strik – og oprindeligt har den korte ærmer, men det vil jeg ikke få brugt. Så jeg har strikket lange ærmer.

Blusen er helt enkelt med et lille hulmønster foran ved halsudskæringen…

Fede facts:

Opskrift: Kreativ Strik nr. 2 2016, design Stine Hoelgaard – jeg har lavet nogle få ændringer. Jeg har strikket lange ærmer – men jeg har også strikket den lidt højere op i halsen, da jeg ikke ville havde halsåbningen for stor.

Garn: 2 tråde  superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g. Jeg har brugt farve grå,  ca. 105 g i alt.

Pinde: 5 mm /Knit Pro Karbonz

Kommentarer: Det er blevet en fnuglet bluse – som er super blød, og super varm. Den er feminin og passer perfekt til både nederdel og jeans.

For nogle uger siden blev jeg også færdig med Striben sjal. Jeg var begyndt på det før jul. Men det var kedeligt strik med masser af retstrik. Eneste variation var farveskift – samt at der indimellem skulle tages ind eller ud.  Så sjalet har holdt pause indimellem forskellige strikkeprojekter.

Men nu er det færdigt. Det er blevet stort og lækkert.

Da sjalet var færdigt, blev det naturligvis vasket – og spændt op, så kanterne kunne blive snorlige og smukke.

Jeg spænder op på camping måtter, som jeg har købt hos Harald Nyborg. Til kanterne har jeg brugt wire fra Knit pro. Det tager tid at spænde strikken pænt op – men det er en vigtig del af det endelige resultat.

Blødt og lækkert – og klar til at svøbe rundt om kroppen.

Fede facts:

Opskrift: Striben fra bogen “Sisse’s sjaler” af Sisse Chytræus

Garn:  supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g. Jeg har brugt farve graphite, bleached white, oak leaf og nettle. Jeg har brugt ca. 250 g i alt.

Pinde: 4 mm /Knit Pro Karbonz

Kommentarer: Det er blevet dejlig stort – og lækkert. Det er lidt kedeligt at strikke – men jeg er super glad for resultatet. Jeg elsker striber – og synes, at detaljen med de grønne striber er lækkert.

Den blide, rosa cardigan er færdig og er blevet “testkørt” i dag. Den er blevet rigtig god – og jeg tror, at jeg kommer til at bo i denne.

Jeg har selv beregnet opskriften til denne. Jeg kom godt i gang – men jeg var ikke tilfreds med bærestykket, så det strikkede jeg én gang til. Jeg har strikket frem og tilbage for at undgå montering til sidst. Langs forkanterne har jeg strikket rib. Desuden så øver jeg mig i at holde af at strikke vrangmasker. Nakken er strikket højere ved hjælp af vendestrik. Det giver en fin pasform.

Fordelen ved at strikke oppefra og ned er, at man kan prøve undervejs – og hele tiden tilpasse.

Da bærestykket var klart, så var det bare frem og tilbage til jeg havde den rette længde. Dog indsatte jeg en hjælpesnor, så jeg senere kunne strikke lommer.

Tid til en sidste prøvning af længden.

Da jeg havde strikket hele kroppen, strikkede jeg lommerne.

Ikke så voldsom store, men jeg vil jo også blive sidetung, hvis jeg kan proppe for meget i lommerne.

Jeg var ikke helt sikker på, hvordan ærmerne skulle være, så jeg strikkede bæltet først. Jeg har strikket med 1 tråd mere af supersoft garn, da jeg ville have bæltet mere fast samt sikre, at det ikke ville blive for slatten, når det blev bundet hele tiden.

Bæltet sidder i de bæltestropper, som jeg har lavet i hver sidesøm.

Som altid, når mit strik er færdigt, får det en blid uldvask. Så falder maskerne på plads, og spindeolien vaskes ud.

Cardiganen var tør her til morgen og blev straks taget i brug. Jeg fik kærsten til at tage billeder. Det er godt, at jeg ikke er fotomodel, for det ville være et fuldtidsjob for en fotograf at få et hæderligt billede i kassen. Men det lykkedes næsten…

Fede facts:

Opskrift: Min egen – den er strikket ud af hovedet og tilpasset undervejs. Dét er nemlig det smarte ved at strikke oppefra og ned.

Garn: strikket med  supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g. Endvidere har jeg strikket en superkid mohair tråd med for at få den lidt fluffy. Forbrug kommer lidt senere, når jeg finder mine notater.

Pinde: 3,5 og 4 mm /Knit Pro Karbonz

Kommentarer: Jeg kan lide det enkle look med små detaljer. Jeg er vild med den blide rosa. Den er fin til mit sort-hvide look – men gør sig også rigtig godt til gråt. Jeg kommer til at bo i denne cardigan. Den er blevet rigtig lækker, hvis jeg selv skal sige det.

Først og fremmest godt nytår til jer alle. Det er blevet tid til at kigge på årets gang med strikkepindene.

Sidste nytår strikkede jeg mig ind i det nye år. Jeg var nemlig i gang med Strokkur.

Den er strikket i det blødeste alpaka i smukke farver. Jeg var vild med den – men den var for stor i kroppen. Livet er for kort til at have smuk strik liggende ubrugt i skabet, så den varmer nu min barndomsveninde.

Det næste, som var på mine pinde, var tørklædet “Dobbelt op”

Et superenkelt tørklæde som er strikket rundt og rundt – og til sidst samlet til et rundt rør. Jeg bruger det hele tiden. Det er så enkelt og nemt lige at tage på og det passer godt ind i min garderobe.

Jeg fik også strikket lidt på en poncho, som jeg ikke var tilfreds med – og som endte sådan her.

Jeg var ikke tilfreds – og så kunne det ikke betale sig at strikke videre.

I påsken fik jeg et påskeæg fra en anden blogger. Hun sendte mig nemlig opskriften på “Climb every mountain”

En enkel og smuk bluse strikket i den smukkeste grønne farve.

Så fyldte min nevø år, og han fik sig en skydeskive (pude) til sofaen i deres nye lejlighed.

Puden var stærkt inspireret af Wendt Dot pude. Jeg overvejer, om jeg skal have strikket én til min egen sofa.

I sommerferien fik jeg malet vores soveværelse – og der trængte til lidt nyt på væggen. Jeg strikkede et billede.

Jeg glæder mig over det hver dag – dog ser jeg det ikke så meget her i den mørke tid. Men jeg ved at det er der.

I “sommervarmen” fik jeg strikket en grøn kjole til mig selv.

Den blev senere til en opskrift på Luna kjole, som kan købes hos garnpusher.dk

Sensommeren blev en hemmeligt strikkeperiode. Jeg havde nemlig gang i nogle hemmeligheder, som jeg kunne afsløre i november.

Det var bl.a. Perlerækken samt Lun & Luftig. Begge kan købes hos garnpusher.dk som garnkit.

På Instagram faldt jeg over et tørklæde, som jeg straks måtte i gang med. Det hedder “Paris toujours”

Et enkelt tørklæde med skønne detaljer. Jeg bruger det ofte og overvejer, om jeg skulle strikke det i en mørk udgave.

I sensommerens hemmelige periode blev det også til designet af blusen Sigrid.

Opskriften på denne kan også købes hos garnpusher.dk

Til det kølige vejr fik jeg strikket en smuk hue.

Jeg elsker det grafiske look – og nyder det bløde og varm alpaka om ørerne.

I min mors adventskalender var der også en strikket Perlerække.

Med mig ind i det nye år har jeg et stribet sjal.

Jeg er vild med striber, jeg er vild med sjaler, så dette er et fint sjal. Men det er også lidt kedeligt at strikke. Ret, ret, ret og atter ret. Jeg har derfor lidt planer om at være “utro” og starte et andet strik op. Jeg har et “behov” for en lang cardigan i rosa. Jeg er i gang med beregningerne, så jeg kan få startet op, inden hverdagen atter kalder.

Jeg kan igen konstatere at jeg har fået strikket nogle skønne modeller – og der kun var en enkelt, som ikke fik lov at “overleve” i mit skab. Men måske den kommer på mine pinde igen.

God strikkelyst til jer…

Jeg har i mange år ikke brugt hue. Jeg hadede fornemmelsen af noget ned over ørerne – jeg kunne ikke høre. Det så træls ud. Det korte hår blev fladt. Der var mange undskyldninger. Men den primære årsag var nok, at jeg var ørebarn. Jeg havde, som barn, mellemørebetændelse hele tiden og igen. Jeg fik lagt dræn i ørerne. Det hjalp ikke. Jeg fik pencillin hele tiden – faktisk fik jeg voksendosis for at slå det ned. Men jeg SKULLE have hue på. Jeg hadede det. Mest husker jeg den brune og naturfarvede hue med flapper ned foran ørerne samt at der var en strop under hagen. Den havde en pompom på toppen, som næsten var større end mit hoved. Jeg voksede fra mellemørebetændelsen – og brugte ikke hue mere.

Indtil jeg på et tidspunkt forvildede mig i en skovbørnehave ved vintertid. Der var masser af sne – og det var skide koldt at stå ude uden hat. Jeg havde i mellemtiden fået langt hår – og det sammenarbejder bedre med en hue. Så fik jeg endelig lært at gå med hue igen – og fandt ud af at man holder sig bedre varm med hue, da en stor del af kropsvarmen fiser ud gennem issen!

Jeg har strikket en hue – en lynhurtig en af slagsen. Den er strikket i det blødeste og varmeste alpaka – i sort og hvid, så det passer til vinterjakken. Den er strikket i jaquardstrik, som jeg synes, er vild sjov at strikke. Den blev færdig fredag aften – lørdag morgen kunne jeg hæfte ender og give den en let vask. I dag var den klar til en gåtur i den friske vind.

man kan rigtig se, hvordan vinden har nevet mig i kinderne

Som I kan se, så er der INGEN sne hos os. Kun frisk, kold vind, som man skal være vestjyde som mig for at holde af…

Fede facts:

Opskrift: Hue med mønster fra AOH strikkemagasin nr. 12 2015. Design Stine Hoelgaard

Garn: strikket med alpaka garn  fra garnpusher.dk, 100m/50g, farve sort og natur.

Pinde: 3 mm og 4,5 mm /Knit Pro Karbonz

Str.: 10/12 år

Kommentarer: For en gangs skyld er det godt at være en bette skid og have et hoved, som har børnestørrelse. Jeg har strikket str. 10/12 år – men kunne måske godt have strikket den endnu mindre. Jeg har ikke strikket huen helt så lang som opskriften. Jeg har ikke strikket den sidste rapport – og har fiflet lidt med aflukningen.