Indlæg tagget med ‘Garnpusher’

Grå Luna kjole er færdig…

Forrige sommer designede jeg en strikkjole. Den har jeg brugt rigtig meget. Nu trængte jeg til en lysegrå variant, som kan bruges i overgangen fra vinter til forår – og igen til efterår og vinter. Eller bare året rundt.

 

Strik og påskeæg går hånd i hånd…luna kjole 1

 

Luna kjole – enkel og smuk (hvis jeg må sige det selv)…luna kjole 4

 

Enkelt design med små detaljer. Langs raglanlinjerne er der hulmønster…luna kjole 5

 

Nederst på kjole er den lavet lidt længere bag på…luna kjole 6

luna kjole 2

 

Og hvis I tror, at jeg arbejder alene – så tager I fejl. Jeg har nemlig en fotoassistent, som retter til… eller går i vejen!luna kjole 3

 

Jeg har naturligvis brugt opskriften, som sælges via www.garnpusher.dk. Den sælges som garnkit. Jeg har strikket den i lysegrå, som er supersoft i farven silver grey sammen med superkid mohair lys grå. Jeg er vild med kombinationen af disse to garner. Så lækkert og blødt.

 

Jeg tænker at Luna kjolen vil gøre sig godt med en hvid skjorte under og et par farverige strømpebukser.

 

Jeg ser rundt omkring flere, som har strikket Luna kjolen. Det gør mig glad at tænke på, at der er mange derude, som går rundt i mit design. Det giver blod på tanden til at skrive flere opskrifter. Jeg har flere noter på lager. Men processen med at lave noter om til opskrift tager tid. Der skal laves beregninger i flere størrelser. Det skal nærlæses af andre. Der skal teststrikkes, laves tilretninger, tages billeder. Den endelige opskrift skal sættes grafisk lækkert op. En sjov,spændende og langsommelig proces.

 

En cardigan om halsen…

Jeg havde en drøm om en cardigan. Den skulle være grøn. Den skulle være strikket. Den skulle være i perlestrik. Den skulle være en forårsbebuder. Jeg tegnede og beregnede – og gik i gang med at strikke.

 

Jeg strikkede lange pinde perlestrik. Jeg ville nemlig strikke den ud i ét – der skulle være minimal montering. Nogle gange virker en idé i hovedet og på papiret. Men det føltes ikke rigtigt.

 

Jeg er vild med perlestrikkens smukke struktur. Men jo mere jeg strikkede, så fornemmede jeg at jeg ikke var på rette spor.

 

Jeg lod det ligge. Måske jeg blot skulle se på det det med “nye øjne”. Men nej – det var ikke den cardigan jeg havde i hovedet. Men i stedet for at lade strikken dø – så “slyngede” jeg det om halsen.

grøn halsedisse 2

grøn halsedisse 1

 

Nu varmer strikken mig om halsen. Den er perfekt til overgangen til forår. Jeg er stadig vild med perlestrikkens struktur. Jeg er vild med den smukke, blide, grønne farve.

 

Fede facts:

Opskrift: Ingen… blot en cardigan, som ikke blev til noget!

 

Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve oak leaf ca. 154 g

 

Pinde: 5,5 /Knit Pro

 

Str: 32 x 145 cm syet sammen til en ring

 

 

 

Arrows sweater er færdig…

For et stykke tid siden faldt jeg over et billede på Pinterest af en Arrows sweater strikket af Maria Carlander (en svensk blogger). Den blev ved med at spøge i hovedet – og heldigvis havde Maria lavet diagrammet, så man kunne lave sin egen Arrows sweater.

 

I får lov at se den færdige sweater først – og bagefter fortæller jeg lidt om processen.arrows-sweater-1

arrows-sweater-2

bagsiden

 

Som sagt så havde Maria lavet et diagram til bærestykket. Udfra min egen strikkeprøve og garnvalg, så har jeg beregnet opskriften. Jeg kan bedst lide at strikke oppefra og ned. På den måde kan man prøve strikken og se, om man er på rette spor.

 

Endvidere fandt jeg min Vormorgunn sweater frem – for den havde den facon, som jeg gerne ville ende op med.udgangspunkt

 

Jeg valgte dog at strikke bærestykket nede fra og op. Jeg valgte at bruge dette fede strikketrick, som jeg har brugt tidligere.børestykke

hæklet-opstart

 

Mens jeg strikkede bærestykket, brugte jeg naturligvis mit uundværlige strikkegadgetuundværligt-værktøj

 

Da jeg havde strikket bærestykket, kunne jeg prøve det og se, om jeg var på rette spor. Det var jeg. Herefter trævlede jeg den hæklede kant op og fangede maskerne, så jeg kunne strikke den modsatte vej.opsamling-af-masker

strikning-krop

Under hvert ærme er der slået nogle masker op.

 

Her prøver jeg strikken, så jeg kan se, hvor lang jeg skal strikke kroppen.prøvning-undervejs

 

I glatstrik går det hurtigt fremad og snart kom der et ærme til.nu-med-et-ærme

Og lidt senere endnu et ærme.

 

Da jeg var færdig med sweateren, opdagede jeg desværre, at jeg havde lavet en lille synlig fejl.lille-fejl

Jeg fik den skjult med et maskesting.

 

Efter en blødgørende vask var det tid til at tørre. Her hjalp badeværelsets gulvvarme til – og Simba gav det varme oppefra!tørring

 

 

Fede facts:

Opskrift: Arrows Sweater med udgangspunkt i diagram fra Maria Carlander

 

Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve oxford ca. 225 g samt bleached white 33 g (pris i alt 114 kr.)

 

Pinde: 5,5 og 5 mm /Knit Pro

 

Kommentarer: Jeg er vild med det enkle, grafiske look. Jeg er vild med sweaterens blødhed og varme. Jeg er vild med at den passer mig perfekt – og jeg kunne sagtens finde på at lave en variant.

 

Noter:

Strikkefasthed. ca. 16 masker x 22 rækker

Slog 200 masker op til bærestykket. Mønster i diagrammet går over 10 masker. Jeg fulgte diagrammet op og strikkede en ribkant.

 

Deling af krop og ærmer: 60 masker til for- og bagstykke samt 40 masker til ærmer.

Under hvert ærme er der slået 10 masker op. Så kroppen i alt havde 140 masker. Kroppen er strikket til ønsket længde og afsluttet med en ribkant.

 

Ærmer: Her er der samlet 12 masker op. Jeg samlede op i de opslåede masker til kroppen. For at lukket hullet mellem ærme og krop slog jeg en ekstra maske op. Ærmer havde i alt 52 masker fra start – og jeg tog ind til jeg havde 32 masker – jævnt fordelt langs ærmet. Ærmet er afsluttet med en ribkant.

 

Da jeg var færdig med at strikke, skulle der blot hæftes nogle få ender.

 

Lækker cardigan er færdig…

Jeg faldt over en cardigan i et dameblad, hvor jeg vild godt kunne lide faconen. Jeg gik straks i gang med tegninger og beregninger – og nu er cardiganen blevet færdig.

 

For st stykke tid siden strikkede jeg en mohair sweater. Jeg havde strikket den i 2 tråde supersoft garn og 1 tråd mohair. En kombination, som jeg meget godt kan lide. Så jeg var ikke i tvivl om, at det denne cardigan skulle være i samme kombination.garn til cardigan

 

Cardiganen er enkel. Den er lidt oversize med skuldre, som falder ned over armene…

cardigan 1

 

Den er lang og lækker…

cardigan 2

 

Ærmerne er korte  på vej mod 3/4 ærmer…

cardigan 3

 

 

Fede facts:

Opskrift: Cardigan med kort ærme strikket efter mine egen beregninger med inspiration fra en cardigan i et blad (jeg har skrevet notater og regner med at lave en opskrift)

 

Garn: 1 tråd  superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g farve grå,  ca. 75 g samt supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve flannel grey ca. 300 g

 

Pinde: 7 mm /Knit Pro

 

Kommentarer: Jeg ville lave en cardigan uden ret meget montering. Jeg har strikket frem og tilbage med I-cord (hestetømme) kanter langs forkanterne. Nakken er afsluttet med en I-cord kant også. Skuldrene er strikket sammen, så jeg ikke skulle montere. Ærmerne er samlet op langs ærmegab og er strikket rundt. Så da jeg var færdig, skulle jeg blot hæfte ender. Jeg synes selv, at cardiganen er blevet lækker, og jeg er sikker på at den bliver et hit.

 

Mohair sweater er færdig…

Jeg havde fået en stak Hendes Verden blade. Da jeg læste dem igennem, faldt jeg over en skøn mohair sweater, som jeg måtte i gang med straks. Den var enkel i design – og havde en lækker detalje med et flagermusærme.

Hendes verden nr 11

aftenstrik

Den kom straks på pindene – og var hurtigt færdigt. På pind 7 går det fremad.

 

Forrige torsdag blev jeg færdig med den lækker sweater. Der var lidt rift om vaskemaskinen – men jeg fik den vasket og lagt til tørre sidste weekend.

til tørre

Den ser mærkelig og diffus ud, som den ligger der. Men den sidder godt, når den kommer på.

 

Et par lynskud fra under birketræet…mohair sweater 2

mohair sweater 1

 

Heldigvis har vejret været dejligt og det var først i dag at jeg fik den indviet rigtigt. Den er så lækker at have på. Jeg har på fornemmelsen at den kan gå hen at blive et hit. Jeg overvejer faktisk at lave den i en kjoleversion.

 

Fede facts:

Opskrift: Bluse med flagermusærmer fra Hendes Verden nr. 11 2016 Jeg har strikket nederste del rundt. Men det øverste er strikket frem og tilbage for at lave søm over skulder og ærme. Jeg tænkte at det ville være godt med en søm til at bære strikken over skulderen.

 

Garn: 1 tråd  superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g farve sortgrå,  ca. 70 g samt supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve graphite ca. 250 g

 

Pinde: 7 mm /Knit Pro

 

Kommentarer: Som sagt jeg tror at den kommer til at blive et hit.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut