Indlæg tagget med ‘Gør det selv’

Forklæde…

Min ene søster udbrød juleaften, da hun pakkede hendes shopping bag ud, at det var lige, hvad hun ønskede sig. Et forklæde! Jeg måtte skuffe hende og sige, at det var en shopping bag. Ikke at hun ikke kunne bruge den og blev glad for den. Men hun havde længe ønsket sig et forklæde med smæk, så det var dét, hendes tanker var fuld af. Hun har et kokkeforklæde, som kun dækker forneden. Men af en eller anden grund, så synes pletterne bedst om den øverste del!

Nu er det så heldigt, at hun har fødselsdag i begyndelsen af januar – så jeg noterede straks ønsket bag øret. Derfor har jeg nu syet et forklæde til min søster. Det er syet af rester fra venindens shopping bags, som jeg syede til jul. 

Da jeg var i gang med at sy, syede jeg også ét til mig selv. Mine gamle forklæder er slidte og trænger til fornyelse.

Skulle du få lyst til at sy et forklæde, har jeg lavet en vejledning.   Jeg har brugt rester fra min gemmer. Det er en god måde at få dem brugt på.

Som I kan se, så er forklædet taget i brug – jeg i gang med at dejne boller. De er for øvrigt vist færdige med at hæve. Så jeg må vist hellere i køkkenet og have sving i forklædet igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En smuk bog til notater…

Jeg bruger notesbøger til mange ting. De holder bl.a. styr på adresser og fede idéer, som ikke må glemmes. Jeg har én i min taske, så når jeg er på farten, kan jeg altid lige lave et notat eller tegning. Jeg bliver inspireret overalt!

Jeg har købt nogle sorte notesbøger i Tiger med blanke sider. Men disse skulle have lidt kulør, og jeg har jo købt en masse skønt papir, som jeg kunne bruge til formålet. Du kan se her, hvordan jeg gjorde…

Du skal bruge… Papir notesbog 1

Notesbøger, papir, tapet, Limlak til papir, pensel, saks, blyant samt lineal.

Ha’ en fugtig klud klar til at fjerne overskydende limlak med. 

  

  

  

 

  

  

Papir notesbog 2Trin 1: 

– Først klippes et stykke papir, som skal bruges til ryggen.

– Smør lim på papiret og sæt det fast på ryggen. Sørg for at det sidder lige, samt der ikke er lufthuller og folder.

– Fold det om kanterne – vær omhyggelig med at komme ind i alle folder.

– Klip små hak og fold enderne ind mod notesboges inderside. (Det lille billede)

  

 

 Trin 2 (ej illustreret):

– Klip 2 stykker til for- og bagside.

– Smør lim på papiret og placér det på notesbogen. Sørg for at det sidder lige, samt der ikke bliver lufthuller og  folder. Obs. jeg prøvede, hvor jeg smurte lim på notesbogen – men papiret er nemmere at arbejde med, når limen har fået lov til at gøre det lidt vådt.

 Papir notesbog 3

Trin 3:

– Klip hjørnerne af. 

– Smør lidt ekstra lim på kanterne og fold rundt om kanterne.Vær opmærksom på at få hjørnerne pæne.

 

  

  

  

  

Papir notesbog 4Trin 4:

Hvis du ikke har fået papiret fra ydersiden til at have lige  kanter, kan du skjule dem ved at sætte et stykke papir indvendigt.

– Klip et stykke papir, som passer i størrelsen. Smør lim på og placér indvendigt.

– Dekorér evt. notesbogen med udklip. 

 

 

 

 

Nu har du en notesbog, hvor du kan skrive lige, hvad du vil… Den færdige notesbog med papir

God fornøjelse…

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut