Indlæg tagget med ‘Filt’

Engleblid bordløber…

Jeg har i flere år haft lyst til at give min svigermor en filtet bordløber. Jeg troede, at hun mest er til nisser – og at det er svigerfar og mig, som er engletossede. Men i oktober til svigerfars fødselsdag snakkede vi om jul – og svigermor fortalte, at hun hellere vil have engle end nisser.

 

Nu var jeg slet ikke i tvivl mere. Hun skulle have den filtede bordløber med de blide engle. Den skulle være en del af hendes julegave – men for at hun skal få fornøjelse af den, så har hun allerede fået den.

 

Har I lyst til at se bordløberen og processen? Så se med.

 

Som tidligere fortalt så laver jeg gerne projektkasser.

Denne projektkasse bestod af forfiltet uld i metermål, silke i forskellige afskygninger, stjerner i guldtyl, vinger i chiffon med bladmønster og håndklæde.

 

Her har jeg fået lagt filt og alle delene op.

Jeg bruger samme filteteknik, som når jeg nunofilter.

 

Før jeg ruller bordløberen sammen, får det lige et lille “regnskyl”.

Bemærk at englen er helt glat.

 

Efter en tur i saftkogeren for at give det damp og en bumletur i den sorte sæk, så skal bordløberen pakkes ud af stoffet.

I denne proces er nogle af uldens små fibre “kravlet” igennem silken, stjernerne og vingerne. Ulden danner gribearme og holder det på plads.

 

Bordløberen dyppes nu i varmt sæbevand – tages op og kastes blid mod bordet. Denne proces gentages mange gange, mens jeg bliver mere hårdhændet undervejs. Det er vigtigt at folde filten ud – sikre at der ikke er nogle folder.

 

Når jeg er færdig med at filte, så giver jeg bordløberen en rulletur omkring en rundstok. Det giver et flot finish.

 

Den færdige bordløber…

Læg mærke til englens smukke strukturer. Kjolens silkestof og chiffonvingerne var helt glatte, da jeg startede. Nu er det krøllet, fordi det ikke krymper, som ulden gør. Ulden trækker det sammen. Jeg kan rigtig godt lide den effekt, som det giver.

 

Midt på bordløberen er der et stjernedrys…

 

Nu holder englene øje med svigermor og svigerfar…

 

En engel til en engel…

For et stykke tid siden fik jeg den sødste engel fra en engel. Et smukt broderi, som jeg satte på én af mine yndlingscardigans. Jeg ville så gerne sende en kreativ hilsen den anden vej – og da jeg var i gang med at filte, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg ville filte en pung, som kunne holde styr på nogle af hendes kreative ting. En pung med en engel, som kunne minde hende om, at hun selv er så hjertegod og betænksom. En engel som som tak…

Pungen er filtet i naturfarvet merinould. Englen er lavet med silkeponge og tussahsilke –  krydret med et gylden hjerte, glorie og stjerner.  Hun er sart og blid – fyldt med taknemmelig og glæde.

 

Wenche – endnu en gang 1000 tak for det skønne broderi med englen. Jeg sender dig en varm tanke hver gang jeg tager cardiganen på.

 

Craft it forward gaver…

Jeg har sendt 3 Craft it forward gaver ud i verden til 3 forskellige bloggere. De havde meldt sig til legen Craft it forward hos mig.

 

filtede punge. Èn til dem hver. 3 forskellige farver. Alle kan bruges til lige dét man har lyst til.

 

Karin, Helle og Gitte  – tak fordi I ville lege med. Jeg håber, at I kan bruge jeres gave.

 

Jeg har allerede fået en gave fra Gitte – og glæder mig til at se, hvad Karin og Helle finder på. Jeg elsker at få gaver…

 

Jeg har mødt en havfrue…

I weekenden mødte jeg en havfrue. En særlig én af slagsen. Vi var ude at køre – og i Nymindegab dukkede der en butik op med unika og kunsthåndværk. Jeg fik hurtigt kørt bilen ind til siden – for dette sted så meget interessant ud.

 

Ved indgangspartiet blev vi mødt af den smukkeste havfrue – filtet i uld. Så smuk – og fyldt med skønne detaljer.

 

Her sidder hun på bænken foran Havfruens butik – og byder gæsterne velkommen.

 

Indenfor blev vi mødt af filtede dyr og figurer – så naturtro og unikke. På bøjlerne hang der utrolig smukt filtet tøj – altsammen håndfiltet i smukke farver tilsat silke. Jeg tror, at jeg fik rørt og nusset ved hvert eneste stykke tøj – for det var så smukt. Det var virkelig håndværk – og jeg var vild fascineret af det. Jeg holder af et godt stykke håndværk – at man kan se, at udøveren kan sit kram. Karina – som har butikken – er virkelig dygtig til hendes håndværk.

 

Udover filten så var der også keramik og træting af andre kunstnere.

 

Er du i nærheden af Nymindegab i Vestjylland – så kig forbi Havfruens butik. Der er så meget smukt kunsthåndværk – og måske vil du blive fristet af en ting eller to. I min lille indkøbskurv blev det til et lille raku-brændt billede.

En gave den anden vej…

For et stykke tid siden fik jeg de lækreste sokker, som Lotte har strikket til mig. Hun skulle selvfølgelig have en lille hilsen for hendes smukke stykke arbejde. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle være noget filtet. Jeg havde spurgt lidt til farver – og hun meldte tilbage, at hun godt kan lide lime, lilla og orange.

 

Jeg har leget med lilla og lime – den orange spillede ikke rigtig med og blev derfor erstattet af brunt. Det er blevet til et filtet gittersjal – det skal varme Lotte, når vejret bliver køligere.

 

Lotte – endnu en gang tak for byttehandlen…

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2021
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut