Indlæg tagget med ‘Cardigan’

Jeg var et smut forbi Genbrug lige om hjørnet. Jeg fandt en masse godter…

Først fandt jeg en uldstrik. Dog alt for stor og ikke mine farver – men skøn inspiration.

Så fandt jeg en finurlig skjorte – flagrende og anderledes.

Det er svært at vise, hvordan den rigtigt ser ud.

Jeg fandt et lille tørklæde i hvidt og sort…

Dernæst kom der en sort strik i kurven. Den har aldrig været brugt – den havde nemlig stadig det originale prismærke på.

Det blev også til en kjole i tyndt isoli med skønne detaljer…

Den vil blive brugt i løbet af efteråret med et par farverige strømpebukser under.

Det var ikke kun bløde sager, som jeg fandt…

En lille fin bakke i sort og hvid.

Til at bære det hele hjem i fandt jeg en skøn batiktaske…

Den kan rumme rigtig mange ting – og vil gøre sig godt til mine grå nuancer i garderoben.

Nu skal det bare lige vaskes, så det kan komme i brug.

Heldigvis er de lyse nætter ikke færdig endnu – de nydes, så længe de varer. Men derimod er min cardigan “Lyse nætter” endelig færdig.

Jeg fik kæresten til at tage billeder. Han var for længst gået i gang med at tage billeder, inden jeg havde stillet mig op…

Og nederst til venstre pusler birkegrenen mig i håret – og benet spjætter lidt!!!

Fede facts:

Opskrift: Lyse nætter fra bogen Sommerstrik af Annette Danielsen

Garn: Blackhill højlandsgarn  550 m/100 g, farve Græshoppe. Forbrug 250 g.

Pinde: 2.5 & 3 mm /Knit Picks

Tilbehør: Jeg har sat forskellig farvede keramikknapper fra Birthe Sahl i. De giver et dejligt spil til den smukke grønne farve.

Kommentarer: Cardiganen er strikket på pind 3 mm, hvilket jeg synes er lige en tand for lille. Jeg har nemlig en tendens til at holde lidt fastere om pinden, som gør, at jeg ikke kan strikke så længe ad gangen. Derfor har cardiganen været længe undervejs.

Lige før jeg skulle dele til for- og bagstykke – så jeg, at jeg havde lavet et strikkefejl allerede på pind 10! Jeg valgte at ignorere den – og den er vist kun synlig for mig.

Jeg forsøgte mig med at strikke begge ærmer på én gang. Jeg kunne konstatere, at jeg kan teknikken – men at jeg synes, at der går for meget teknik i – og for lidt strikkeglæde. Derfor valgte jeg, at strikke hvert ærme for sig. Jeg prøver måske teknikken en anden gang – men helt bestemt på tykkere pinde!

Cardiganen er blevet rigtig flot og lækker. Jeg kan dog konstatere, at jeg ikke er vild med monteringsarbejde – og stadig har noget at lære på det område. Endvidere kan jeg også konstatere, at jeg er en raglan-pige. Den facon sidder bedre på min smalle skuldre.