Indlæg tagget med ‘Andre kreativiteter’
Pakkeleg…
I dag er jeg til familiefest med min mors familie. Vi holder den årlige sommerfest. Vi har altid forskellige aktiviteter på programmet – og vi har altid nogle kreative, gerne hjemmelavede pakker med. Nogle gange spiller vi amerikansk lotteri om pakkerne. Nogle gange spiller vi terningspil. I år gætter jeg på, at vi skal spille bingo.
Jeg har lavet en række pakker. Jeg havde besluttet mig for at finde ting og sager i gemmeren,, som skulle bruges til pakkerne. Det skulle være små pakker, som ikke havde kostet ret meget. Det skulle også være pakker, som kunne bruges af børn, unge, voksne og gamle! Mænd, kvinder og drenge.

Vil I se, hvad der gemmer sig i pakkerne til min familie?
Nøgleringe…

Farvekort-notesbøger…
Kalender år2012/2013…

Kalenderen har jeg fundet hos Lonni, som har lavet den, så man lige kan printe den ud. Jeg synes, at den er så fed, så jeg printede én til mig selv – og én til et familiemedlem.
Lysestager med tape i forskellige nuancer…

Notesbog…


I år skal vi være hos min ene kusine og hendes kæreste i deres nye hus. Jeg glæder mig rigtig meget til at se deres hjem – men mest af alt til at hygge sammen med familien. Jeg har lavet en gave til min kusine og hendes kæreste…


Lysestagen af trækugler har jeg lavet før. Jeg er så glad for min egen – og jeg håber, at den passer ind hos kusinen og hendes kæreste.
Håber I hver især nyder det dejlige vejr sammen med nogle, som I holder af…
Ny lysestage…
Da jeg var i Århus for et lille stykke tid siden, købte jeg lidt til det kreative lager.

De smukke trækugler, de fingerbøl-lignende dimser samt lædersnoren er nu blevet til en smuk lysestage…




Idéen er desværre ikke min – den er stærkt inspireret af Ferm Livings “String”. Jeg har dog lavet min i en kortere udgave. “Fingerbøllene” er lyseholdere, som er sat ned i hullet, som er blevet boret i de største kugler.
Den fåes også med farver på trækuglerne – men jeg kan faktisk rigtig godt lide det enkle look på min. Jeg overvejer én med hvide perler og sort lædersnor. Den ville gøre sig ekstra godt i min stue… hvor der vist ikke mangler lysestager!
P.S. Jeg har købt materialerne i Panduro Hobby – men tror at de fåes i andre hobbyforretninger.

















