Indlæg tagget med ‘Andre kreativiteter’
Flere har spurgt…
Jeg har fået rigtig mange henvendelser på bloggen og på mail vedr. lysetagerne med trækugler. Jeg vælger lige at opsummere igen…


♥ Først og fremmest er det desværre IKKE min idé. Jeg er stærk inspireret af Ferm Livings stage, som dog har plads til 4 lys.
♥ Jeg har vist et billede af materialerne – og viser det igen. Der er brugt trækugler i forskellig størrelse, lyseholdere og lædersnor. Det er det tætteste, vi kommer på en DIY, for jeg laver ikke en DIY. Da jeg halvt har kopieret noget, så mener jeg heller ikke, at jeg har retten til at vise, hvordan den skal laves.

På billedet er der også creoler og Hobby Clay – det er til nogle andre projekter!
♥ Mine materialer er købt i Panduro Hobby – men jeg er sikker på, at de kan findes i andre hobbyforretninger.
♥ Hullet til lysene har vi boret selv, så de passer til lyseholderne. Du må selv regne ud, hvordan det gøres.
♥ Jeg sælger ikke lysetagerne. Jeg kan dog se, at der findes muligheder andre steder på nettet, hvor det er muligt både at se, hvordan de laves eller kan købes. Søg selv!
Når jeg læser ovenstående, så kan det godt lyde som et surt opstød. Det er det ikke. Men jeg har fået mange henvendelser om materialer, DIY og salg, så tænkte jeg, at jeg lige kunne tage den en gang for alle.
Men jeg vil dog indrømme, at der et snert af tanker omkring etik, når det gælder kopi af andres produkter og idéer. Vi bliver alle inspireret alle vegne – og nogle gange får vi lyst til at lave/eje den samme ting. Det er der ikke så vidt noget galt i. Men der bliver prikket til min etik/moral, når man begynder at kopiere med salg for øje. Jeg ved godt, at det kan være svært at sige, hvem opfandt den dybe tallerken først. Men jeg vil gerne holde min egen sti ren.

Jeg vil blot slutte med at sige, at de er rigtig smukke – og at jeg nu vil gå ind og tænde stearinlysene. Jeg vil nyde dem, mens jeg strikker – jeg mangler det sidste ærme på en meget lækker bluse, som jeg næsten ikke kan vente med at tage på.
Nøgleringe…
Flere har spurgt om jeg sælger de nøgleringe med kugler, som jeg lavede til pakkeleg til familiefest. Det gør jeg ikke – men de er super nemme at lave.




Lav en bunke nøgleringe, når du er i gang. Du kan bruge dem til gaver…


Jeg satte mine på et stykke pap, som jeg havde skrevet på – samt puttet det i en cellonfanpose.
Jeg har lavet mine nøgleringe med et mix af trækugler og plasticperler. Jeg kan godt lide spillet mellem de to typer materialer.

















