Flere har spurgt…

Jeg har fået rigtig mange henvendelser på bloggen og på mail vedr. lysetagerne med trækugler.  Jeg vælger lige at opsummere igen…

 

Først og fremmest er det desværre IKKE min idé. Jeg er stærk inspireret af Ferm Livings stage, som dog har plads til 4 lys.

 

Jeg har vist et billede af materialerne – og viser det igen. Der er brugt trækugler i forskellig størrelse, lyseholdere og lædersnor. Det er det tætteste, vi kommer på en DIY,  for jeg laver ikke en DIY. Da jeg halvt har kopieret noget, så mener jeg heller ikke, at jeg har retten til at vise, hvordan den skal laves.

På billedet er der også creoler og Hobby Clay – det er til nogle andre projekter!

 

Mine materialer er købt i Panduro Hobby – men jeg er sikker på, at de kan findes i andre hobbyforretninger.

 

Hullet til lysene har vi boret selv, så de passer til lyseholderne. Du må selv regne ud, hvordan det gøres.

 

Jeg sælger ikke lysetagerne. Jeg kan dog se, at der findes muligheder andre steder på nettet, hvor det er muligt både at se, hvordan de laves eller kan købes. Søg selv!

 

Når jeg læser ovenstående, så kan det godt lyde som et surt opstød. Det er det ikke. Men jeg har  fået mange henvendelser om materialer, DIY og salg, så tænkte jeg, at jeg lige kunne tage den en gang for alle.

 

Men jeg vil dog indrømme, at der et snert af tanker omkring etik, når det gælder kopi af andres produkter og idéer. Vi bliver alle inspireret alle vegne – og nogle gange får vi lyst til at lave/eje den samme ting. Det er der ikke så vidt noget galt i. Men der bliver prikket til min etik/moral, når man begynder at kopiere med salg for øje. Jeg ved godt, at det kan være svært at sige, hvem opfandt den dybe tallerken først. Men jeg vil gerne holde min egen sti ren.

 

Jeg vil blot slutte med at sige, at de er rigtig smukke – og at jeg nu vil gå ind og tænde stearinlysene. Jeg vil nyde dem, mens jeg strikker – jeg mangler det sidste ærme  på en meget lækker bluse, som jeg næsten ikke kan vente med at tage på.

 

3 kommentarer til “Flere har spurgt…”

  • Ulla Røjkjær:

    Jeg har, da du viste stagerne, kommet med en kommentar om at du burde sætte lysestagerne i produktion Karina.
    Fordi jeg synes de var smukke og unikke.
    Jeg anede virkelig ikke at de var lavet over ideer andre steder fra.
    Jeg har aldrig set noget der lignede dem før. Jeg havde bestemt ikke til hensigt at prikke til nogens etik eller moral.
    Jeg beklager meget.

  • unikarina:

    Ulla: Du skal bestemt ikke beklage – den var ikke møntet specifik på dig. Men jeg har bare fået så mange henvendelser om salg og DIY – til trods for at jeg i det oprindelige indlæg havde skrevet, at idéen ikke er min. Jeg fik lyst til at forklare, hvorfor jeg ikke havde lavet dem med salg for øje eller en DIY.

  • Pia:

    jeg kan kun give dig ret,man sælger ikke plagiater …
    Pia

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut