Juletræer i dominostrik…

Som jeg skrev i går, så skulle jeg prøve noget nyt. Jeg skulle på strikkecafé hos Uldma i Randers. Det var første gang jeg var der – og det var første gang, at jeg skulle prøve at strikke dominoteknik. Vi var en stor flok piger i alle aldre – nogle meget kendte i butikken og andre nye som mig.
Vi skulle lære at strikke juletræer i dominostrik. Det første træ var lidt længe undervejs, for vi skulle lige knække koden og opskriften. Det blev til et par juletræer i smukke grønne farver. Jeg er ikke sikker på, om dominostrik er mig – men det var ganske sjovt lige at prøve det af.
Det blev en rigtig hyggelig aften – og jeg er sikker på at komme igen. Næste gang skal vi lære at strikke ret – baglæns!
Strikkeklubben kommer i aften – måske de skal lære at strikke et juletræ?


















Det er altid spændende at lære noget nyt :-)
Aha! Da jeg læste dit indlæg i går, funderede jeg noget over hvordan sådan et juletræ mon ville tage sig ud.
Hvor er det bare fint – jeg kan rigtig godt lide at man kan se grenene. :)
Det er sjovt at prøve noget nyt og dine juletræer er rigtig fine :)
Aaaah, juletræer på dén måde, spændende og indlysende på samme tid.
Ret baglæns er sjovt, mærkeligt og egentlig ganske praktisk ind i mellem. Gider dog ikke selv besværet. ;o) Men det er fedt at have den slags viden og erfaring med i bagagen, for man ved jo aldrig…
Hej Karina.
Hvor er det en flot blog du har. Dejlig, at du lægger ud opskrifter på nogle af dine fine værk :) Det gi´r virkelig inspiration. Glæder mig til at følge dig videre.
Mvh.
Julia
Losarinas mor: Det er nemlig spændende at lære nyt – og møde nye mennesker.
Ulla V: Det er nemlig et fint lille juletræ. Meget anderledes end jeg havde forventet, da jeg hørte vi skulle strikke et juletræ.
mette b: Det er sjovt at prøve nyt – og tak.
Bettina: Ret baglæns har jeg ikke prøvet før. Jeg elsker at lære nye teknikker – måske skal man bruge dem på et tidspunkt.
Hobbyjulia: Tak – velkommen til. Glæder mig til at kigge forbi dig
Jeg er ikke helt sikker på at min fantasi rækker langt nok….. men det er i hvert fald nogle fede farver :o)
Hej Karina,
fantastisk idé!!! De er da bare et must til juletræet i år ;o)
Kh Charlotte
(Hillerød)
Hejsa Karina.
Hvor er de fine – og dem har jeg aldrig set før.
Jeg mangler din post adresse – da jeg har et loppisfund du skal have af mig, som tak for alle de dejlige ideer du deler med os alle…..
Send den lige som mail.
Kram Gitte – en af dine faste læsere….
Susan: Du skal forestille dig stammen i midten – og så at grenene går du fra denne.
Charlotte: God fornøjelse…
Gitte: De er fine – og meget nemme at lave. Jeg har sendt dig en mail – det er vild sødt af dig!