Høstjakke er færdig…

Min feriestrik Høstjakke blev færdig søndag. Det var ellers lige ved, at jeg måtte holde en strikkepause, da jeg nær var kommet “gruelig” galt afsted, da jeg skulle vaske op. Jeg fik smadret et glas inde i min håndflade – og til alt held fik jeg ikke trykket hånden ned i glasset og endte kun med et overfladesår. Det sad lidt dum – lige i en fold. Men jeg ville være færdig med det sidste ærme på Høstjakken.

 

Jeg havde været i tvivl om, hvordan jeg skulle afslutte ærmekanterne. Jeg prøvede nogle forskellige løsninger. Det endte dog med, at jeg strikkede en vrangpind og herefter glatstrik igen. Denne kant blev foldet ind på bagsiden og syet fast.

 

I dag har jakken været i brug – og jeg fik kæresten til at tage billeder.

Jeg kan godt lide kernelæderbæltet til den grå farve – og min kæde med træ- og koksperle passer perfekt til. Læderbæltet er et genbrugskup til en rund 10’er.

 

Det blev også til en hyggestund med Afrodite…

 

Altså en kort hyggestund…

 

Fede facts:

 

Opskrift: Høstjakke / Fall coat fra pickles.no – jeg har strikket str. XS, som er gratis. Skal du bruge én af de andre størrelser, skal du selv købe den.

 

Ændringer: Jeg har strikket både kroppen og ærmerne længere end i opskriften. I den engelske version af opskriften er der en skrivefejl ved, hvordan man skal lukke af på bagstykket. Jeg har gjort pickles.no opmærksom på det. Det er rigtigt i den norske version!

 

Garn: strikket med 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m / 100 g, farve flannel grey. Forbrug 330 g

 

Pinde: 6 mm /Knit Picks

 

Kommentarer: Den er et KÆMPE H I T. Så lækker at have på. Den gør sig rigtig godt til både bukser og kjole. Den bliver én, som jeg kan varme mig i i den milde vinter – og når foråret kommer, er det sikkert min forårsjakke. Eller måske man skulle strikke en farverig forår- og sommerversion? Måske en frisk grøn eller lilla?

 

40 kommentarer til “Høstjakke er færdig…”

  • Hanne Bindesbøl:

    Den er bare blevet super flot, sidder perfekt, den kunne godt friste mig.

  • Kirsten / Maskebal:

    Super lækker og bæltet sætter prikken over i’et :))

  • Hvor er den flot. Jeg har lige købt to strikkebogen fra Pickles og i den ene bog er høstjakken, som er højt på ønskeliste. Det er da en rigtig god idé at strikke den i Supersoft uld, skønt at den både er let og varm.

  • Hvor ser den lækker ud Karina. Den klæder dig godt!
    Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal strikke kashmir cardigan fra Isager, eller høstjakken fra pickles.
    Men tanken om en lang vark tyk cardigan er dejlig.

    Og en af dagene træffer jeg en beslutning :-)

    Den brune bælte er fedt til!

  • Eva:

    Den ser super lækker ud!
    Jeg skal selv forbi butikken om et par uger når jeg skal til Oslo.
    Jeg bruger normalt large (str 42,) men den ser jo stor ud i størrelsen, også den du har lavet. Må jeg pænt spørge hvad du bruger i trøjestørrelse?

  • Det er en superflot jakke, og jeg har ladet mig friste og har købt opskriften . (regner ikke med jeg kan være i en xs) ;o)
    Den er meget klædelig til dig. :o)

  • Conny:

    Uh, godt du ikke kom værre til skade, ufrivillig strikkepause er hårdt. Fin trøjejakke, der kan bruges på mangr måder. Jeg vakler lidt mellem høst og erliksant-jakken, men tror jeg laver dem begge og høstjakken med et par duffelcoatknapper – har lækker tweed på lager :)

  • Hvor er den flot og flot til dig :) – selvfølgelig skal du strikke en i grøn til foråret , det ville være så smukt også

    Marianne

  • Pia:

    Den er flot, enkel og anvendelig, og den klæ’r dig godt. Herligt at jeg også er en small …

  • Den er så flot og flot til dig …
    Bæltet og din fine halskæde klæ’r den super godt :)
    godt Afrodite ikke have kløerne fremme ….
    Både høstjakke og Kashmir er populære lige nu … og jeg har kigget på garnlageret om noget kan bruges :)

  • Miri:

    Den er godt nok lækker ! Og flot med det rå bælte og smykkerne – ja, du ser godt ud :)
    Godt du kom næsten hel ud af mødet med glasskåret !

  • Bodil:

    Hvor er den smuk! Kan godt forstå, at du er tilfreds med den..

  • unikarina:

    Hanne: Tak – og jeg kan godt forstå at du er fristet. Skynd dig at komme i gang – du fortryder ikke :o)

    Kirsten: Tak – jeg kan også selv godt lide kontrasten og sammenspillet mellem strikken og læderbæltet

    Gitte: Jeg kan varmt anbefale at strikke den i supersoft

    Camilla: Jeg har haft kig på høstjakken længe – men kiggede også på Kashmir-jakken. Men pludselig syntes jeg, at der var så mange som strikkede den – så jeg besluttede mig for Høstjakken. Men begge skønne jakker…

    Eva: Den er lidt oversize i størrelsen. Jeg bruger normalt XS/S. Jeg har strikket efter str. XS – MEN du skal tage in mente at jeg blot har fulgt maskeantal – og har målt undervejs hvad der passer mig. Så jeg ved faktisk ikke om min str. XS passer til Pickles XS! God tur til Norge – og til Pickles.

    Mona: Tak – god fornøjelse med at strikke din version

    Conny: Tak. Jeg kan godt forstå du vakler mellem høst- og erlisant-jakkerne. De er begge rigtig flotte.

    MarianneL.: Tak – og hvem ved om forårets variant bliver grøn :o)

    Pia: Tak – og god fornøjelse med at strikke

    Marianne: Tak – jeg kan også godt lide kæden og bæltet sammen med strikken. Det havde ikke været populært hvis Afrodite havde haft kløerne fremme. Faktisk døjer jeg med, at hun ikke kan trække kløerne tilbage, når vi sidder i sofaen med mit lækre striktæppe. Så her er der lidt trådudtræk…

    Miri: Tusind tak… jeg var også selv lettet over at det ikke gik værre. Men jeg nåede lige at blive lidt forskrækket ved tanken om hvad der kunne være sket

    Bodil: Takker

  • Rosa:

    Hvor er den blevet flot. Jeg er også i gang med høstjakken.
    Jeg har købt garn hos garnudsalg og strikker i italiensk tweed som hedder Råbjerg knude fyr samt en super kid mohair i nogenlunde samme farve. Den bliver super flot.
    Jeg er åbenbart lige så uheldig som dig. Skar mig i går i ve. pegefinger, lige der hvor garnet løber. Det gør nas at strikke men hvad gør man ikke for at få strikket høstjakken i en fart:-))

  • Susanne:

    Stort tillykke med en skøn jakke, den kunne godt være skulle på pindene meget snart, har fundet hendes opskrift på nettet og da jeg er en lidt stor M, så kunne man jo lige se om man ikke kunne stykke opskriften sammen selv.

  • Jeg har selv kig på den – hvor er den blevet flot :)

  • […] siden jeg fik min Høstjakke færdig, har jeg brugt den rigtig meget. Den er perfekt over bukser, men gør sig også godt til kjoler. I […]

  • sofy:

    Den er da blevet held vild fed:) Personligt er jeg også ret vild med grå!

  • Christina Pedersen:

    Hej.
    Jeg er fan af din blok og ikke mindst den flotte høstjakke.
    Sådan en må jeg eje, og har købt garn og skal igang.
    Men jeg har lidt svært
    ved at gennemskue hvordan runding på bagstykket strikkes,
    kan du evt hjælpe mig med det?

    Med venlig hilsen
    Christina

  • unikarina:

    Christina: Jeg er i tvivl om præcis, hvad du mener. Hvis du mener, forskellen mellem for- og bagstykke, så bliver der automatisk en forskel, da der er retriller på forstykkerne og glatstrik på bagstykkerne.
    Hvis du mener selve aflukningskanten, så var der i den engelske version en fejl, som jeg har skrevet til Pickles om. Den er rettet, men jeg ved ikke, hvornår du har hentet din opskrift. Når du har lukket maskerne af på forstykket, så flytter du den sidste maske over på venstre pind. Så slår du 3 masker op, strikker 2 m ret og strikker 2 ret sammen. Maskerne på højre pind flyttes tilbage til venstre pind. Så gentager du 2 m r og 2 ret sammen. Når du kommer til slutningen af aflukning af bagstykket, så strikker du X masker sammen (antal står i opskriften, som jeg ikke har liggende)
    Håber dette hjælper dig på vej…

  • […] vil lave lidt effektivt arbejde et par timer, før jeg igen vil slappe af. Jeg har planer om endnu en høstjakke i sommerlook. Den skal være smuk lilla og lidt kortere. Den skal være min […]

  • […] er sikker på, at jeg kommer til at bruge denne udgave af Høstjakken lige så meget, som den første jeg strikkede. Den lilla høstjakke er tænkt som min forårsjakke. Et frisk farvepust til min […]

  • […] lilla høstjakke er jo min anden udgave af denne model. Faktisk er det lidt sjovt – for den grå høstjakke var mit julestrik. Den lilla blev mit […]

  • Anita Jensen:

    Mange tak for udførligt svar til Christina. (og nu også mig) Det var lige den hjælp jeg havde brug for, for at komme videre med min Høstjakke. Har ikke kommenteret før, men nyder at se de fine ting, der flyder gennem dine dygtige hænder. Har fulgt dig i flere år.

    venlig hilsen Anita

  • Mie:

    Hej Karina
    Hvilken slags udtagninger har du lavet ved ærmerne? Jeg har lidt problemer med at få det pænt på min høstjakke. Har prøvet både løkkeudtagninger og løftede udtagninger, men synes hullerne bliver for store i raglanen.
    Mie

  • Mie:

    Aha! Har fundet et svar blandt kommentarerne. Drejet ret lænkeudtagning. Det ser ud til at fungere nu.
    Det er min første trøje med raglan, så har ingen erfaring med det. Blev lidt forvirret af at opskriften siger udtagning højre og venstre.
    Mie

  • unikarina:

    Mie: Dejligt at det lykkedes. Grunden til at der står mod højre og venstre er for at masken vender enten den ene eller den anden vej. God strikkelyst…

  • Karina Sofie:

    Hejsa :-)
    Hvor er den fin! Jeg er ret uindviet i at strikke – er mere en hæklepige ;-) Men jeg har allieret mig med en dygtig strikker til denne fine jakke. Jeg har dog lige et par spørgsmål; jeg synes, jakken (på nærbilleder i hvert fald) ser lidt løs ud i strikken – er den det? Eller er det indtil den er vasket? Og er det rigtig forstået, at der kun skal bruges 330 g. garn i alt? Så kan det jo gøres forholdsvis billigt, kan jeg se :-)

    På forhånd tak for svar :-)

    Kh. Karina Sofie

  • unikarina:

    Karina Sofie: Jeg har valgt at strikke den lidt åbent – da jeg godt kan lide det. Men det er jo en smagssag. Du kan nemt gå et halvt eller helt nummer ned i pinde. Man kan evt. også tilsætte en tråd superkid mohair. Det vil give et endnu lækkere touch til jakken. Som skrevet så har jeg brugt 330 gram til den grå jakke. Jeg ved ikke hvilken str. du skal strikkeog hvor lang du ønsker din, så det skal du have in mente, når du bestiller garn. I ren supersoft er den en billig cardigan. God strikkelyst…

  • Karina Sofie:

    Tak for svar :-)

  • Hej :)

    Jeg vil også igang med høstjakken, og har også overvejet at strikke den i super soft. Er dog så bange for at den vil kradse – hvordan oplever du den?

  • unikarina:

    Charlotte: Jeg synes ikke at supersoft garn kradser. Når du har strikket projektet, så skal du vaske det, så spindeolien bliver vasket ud. Garnet “vokser” lidt og fylder mere. Jeg har strikket rigtig mange ting i supersoft – og er meget glad for den kvalitet

  • […] gør sig godt sammen med den grå og lilla […]

  • Anja:

    Den er bare så fed, har lige købt opskriften og garner, men men, har svært ved at dreje de udtagninger, ved ikke om det er noget du kan forklar til en som mig:-)???

  • unikarina:

    Anja: drejet udtagning er hvor du laver en maske i løkken mellem 2 masker. For ikke at der skal blive et hul, laver man en drejet ret. Du kan se nogle videoer her http://www.paapinden.dk/strik/ret-og-vrang

  • […] år i juleferien gik jeg i gang med min grå høstjakke. Den blev færdig få dage inde i det nye år – og er blevet flittigt […]

  • Nanna:

    Hej,

    Så fin jakke, du har lavet.

    Jeg er igang med at strikke en høstjakke i str XS også, men syntes den ser meget lille ud i halsen åbningen. Er der mulighed for at du vil måle din? både den samlede længde men også ret og glat strikken hver især?

    VH Nanna

  • unikarina:

    Nanna: Jeg ved ikke hvilket garn du strikke i, hvilken pind samt din strikkefasthed. Jeg har strikket, så den passer mig. Det vil sige, at jeg har målt undervejs. Det er jo fordelen ved at strikke oppefra. Så synes du, at halsen er for lille – så tilføj nogle maske på forstykkerne og ryggen. Du skal være opmærksom på, at halsen giver sig lidt i brug – med mindre du strikker en I-cord kant på til sidst. Mht. længden, så strikker du til din ønskede længde. Den grå har jeg strikket, så den går ned til knæerne. Den lilla går til midt på låret.

  • Winnie Raundorf:

    Smuk jakke, jeg har strikket 2 høstjakker i LettLopi, MEN det kradser siger mine store børnebørn. Jeg har set på det garn du har brugt, kradser det??

    Venter spændt på dit svar så jeg kan komme i gang med endnu en Høstjakke, den er et stort hit til de ungen.

    Mvh/Winnie Raundorf

  • […] har strikket på en gammel klassiker. Nemlig Høstjakken, som jeg tidligere har strikket i grå og lilla. Jeg trængte en sort cardigan, som kan varme […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut