Dufte fra min barndom…
Minder kan komme frem på mange måder. Det kan være et lille billede af noget, som ligner. Det kan være gennemgang i de gamle fotoalbum. Det kan være en dims, som man har brugt i en anden forbindelse. En smag af noget gammelkendt. Det kan være en duft, som sætter hele sanseapparatet i gang. I dag er der dufte fra min barndom i mit hjem. Jeg har nemlig bagt min fars krydderkage samt de lækre sprøde ingefærkager, som han ofte bagte.
Jeg sidder her med et hjerte, som er så mægtig glad – og samtidig sorgfuldt. Det er så glad for at være præcis min fars datter. Jeg er et produkt af både min mor og far. Jeg har mange træk fra den ene og den anden. Jeg har de kreative gener fra begge. Jeg har forkærligheden fra dem begge til at gøre tingene selv – om det er håndarbejde, dyrkning af grøntsager, sylte eller bage. Jeg er frugten af deres kærlighed – men jeg er mest af alt min egen! Det sorgfulde i mit hjerte er selvfølgelig, fordi jeg nu kun har min far i hjertet.
Da jeg skulle skære ingefærkagerne ud, så gjorde jeg det på skrå – for det gjorde min far. Jeg smilede lidt af mig selv. Nogle ting er svære at ændre.
Jeg tænkte, at I måske trænger til en sprød småkage – med et strejf af ingefær. Derfor får I opskriften her…
Ingredienser:
125 g margarine
250 g sukker
250 g mel
1 æg
1 tsk stødt ingefær
2 tsk stødt kanel
1 lille tsk natron
gær som en ært
Sådan gør du:
Alle ingredienserne røres godt sammen og trilles til pølser, som trykkes flade. Husk ikke at sætte dem for tæt – jeg havde 3 pølser på hver bageplade.
Derpå drysses disse med sukker.
De bages ved 200*C i ca. 10-12 minutter.
Mens kagerne er lune, skæres i de stykker – diagonalt ifølge min far :o
God bagelyst…
Uhmmmm ingefærkager på skrå er også en del af min barndom:)))
Dufte er noget af det stærkeste til at fremkalde minder – dejligt når det som dine er gode minder :)
Uhmmmm… Dem vil jeg prøve. Elsker ingefær. Min mor bagte også ingefærkage, dog en anden slags, mere som en sandkasse. Hun bor nu også i mit hjerte. Mistede hende for 5 år siden -meget pludseligt, og det er næsten en ubærlig sorg, ikke sandt :-)
Tak for alle dine inspirerende indlæg, Karina.
Jeg elsker ingefær, syltet, tørret, overtrukket med chokolade, og også som småkager, hvis de er hårde og sprøde, så mit sprg. er selvfølgelig, ER DE DET ?
Irma havde dem engang, men desværre ikke mere … jeg vil glæde mig til at prøve dem under alle omstændigheder.
Hej Karina
Ja, nogle ting går i arv og bliver en del af en selv – uden at man kan sætte spørgsmålstegn ved det, fordi sådan skal det jo bare være.
Jeg kan fx ikke hænge billeder op, der ikke flugter forneden for det var en af min mors store kæpheste og hver gang jeg ser billeder der flugter foroven, ser det helt forkert ud i mine øjne.
Jeg faldt meget over den sætning med ‘mest af alt er jeg min egen’ – det tror jeg er meget vigtigt og den rørte helt vildt meget i mig og giver stof til eftertanke. så tak for det.
Kh Mette
Djohanne: Du fik vist smagt dem i dag
MarianneL: Det er dejligt når det er gode minder
Irene: Tak – og god fornøjelse med at bage.
Pia: De er sprøde og lige som en rigtig god småkage skal være. God bagelyst…
Mette: Der er nemlig nogle ting, som går i arv uden at man sætter spørgsmål ved det. Tak for de søde ord…
[…] Nogle med Ingefærsmåkager […]