Jeg har forkælet mig selv…
Jeg har forkælet mig selv. Jeg har nemlig købt nogle lækkerier, som kom med posten idag. Jeg har længe sukket efter Kristines viklearmbånd. De fåes i et væld af farver. Da jeg havde strikket mit grønne sjal, overvejede jeg at købe et grønt vikelarmbånd. Men jeg fik det ikke gjort. Da Kristine så viste den nye flotte farve – lilla – ja så var jeg endnu mere solgt. Jeg tog en rask beslutning og bestilte både et grøn og et lilla.
De matcher så smukt mit grønne sjal samt mit lilla sjal – men kan også bruges omvendt! Jeg glæder mig til at tage dem i brug – de skal være med at give den lækre detalje i min påklædning.
Kristine har været i gang med at rydde op – og havde sat nogle keramikknapper til salg til billige penge. De gule knapper kunne ikke andet end at blive mine…
De er så smukke hver især. Jeg har allerede nogle idéer i hovedet til hvad de enkelte knapper skal bruges til. Men lige nu ligger de til pynt… og indimellem nusser jeg dem lidt, for de er bare så smukke og bløde!
Jeg har gang i et projekt, hvor jeg skulle bruge nogle læderremme – men dem kunne jeg ikke finde i sort. Men så er det godt, at jeg har en meget god kontakt til Kristine – for det kunne hun sagtens klare. De skal indgå i et projekt med sort hør, lilla foer, sort/hvid stribet bomuld og sort glitter brodérgarn.
I skal selvfølgelig nok få det endelige resultat at se.
Har du også husket at forkæle dig selv?
Ja for jeg har købt knapper samme sted :0)
Uh…jeg kunne også godt tænke mig et af de viklearmbånd der…
Sikke nogle smukke knapper, gul er også en af mine favoritter… ;o)
Jeg overvejer at købe bogen Twinkle sews og vil lige høre om du har haft glæde af den? Er det nemt at printe mønsterark?
Hilsen CharlotteR
Fine køb – det er smukke armbånd.
Det ser meget flot ud, det nye projekt.
Ja, det har jeg. Har været på tur med min Mor.
violykke: Jeg så godt at du også havde været helduig at få fingre i lækre knapper
KirstenK De er også lækre…
Charlotte: Knapperne er smukke. Sjovt jeg stod lige med bogen i går og kiggede i den. Jeg har endnu ikke lavet noget fra den – eller prøvet at printe mønstret ud. Men der er mange smukke modeller – og jeg har fået sat en del mærker ved dem, som jeg godt kunne tænke mig!
Louise: ahhh et besøg hos sin mor er også forkælelse. Jeg kan godt ærgre mig over at min mor bor så langt væk. Man smutter ikke lige forbi til the eller god aftensmad!
Sikke nogle lækre sager!!!
Jeg forkælede mig selv i går og det var SKØNT!! Ny jakke, ny kjole og en bunke lopper :-)
Jeg sendte dine Hama Mini øreringe i går. Håber de når helskindet frem, og at du bliver glad for dem.
Beklager at du har skullet vente sådan på dem :-)
Hej Karina!
Du må endelig dele dine erfaringer med os, hvis du går igang med et projekt fra Twinkle sews.
Hilsen CharlotteR
Ihh ja, jeg er også helt vild med hendes ting. Har kigget på dem flere gange, men må nok kigge lidt endnu. :)