2. søndag i advent…
I dag har jeg pakket den anden gave ud i min adventskalender fra min mor. En smuk kurv i hør med smukke, broderede blomster. Broderiteknikken hedder båndbroderi – og man kan lave de smukkeste blomster, som fremstår i 3D. Der er så mange finurlige detaljer i blomsterne.

Jeg har fyldt den op med fyrfadslys – dem bliver der nemlig brugt mange af i denne tid.
Min mor har også pakket en gave op i dag. Den indeholder de smukkeste keramikhjerter. Jeg købte dem på den lækreste julemarked på Fyn hos Bruuns Keramik. Desværre kom de ikke alle frem i et stykke – forhåbentligt kan den gang lim redde dem.
Jeg er vild med keramik – og disse hjerte er enkle med smukke detaljer på begge sider. De kan pynte på en troldegren, på juletræet – eller på en skøn stage. Jeg endte med at købe nogle hjerter og stjerner til mig selv også.
Fortsat god søndag til jer…

















