Guldfund…

Lørdag havde jeg besøg af min mor og 3 søstre. Vi var på rundtur i genbrug. Som overskriften siger – så fandt vi guld.

 

Det første sted fandt jeg et par krukker.

De har tidligere holdt styr på sukker og mel. Men jeg tænker, at de skal holde styr på noget andet hos mig. Hvad ved jeg endnu ikke. Men på nederste billede kan I nok fornemme, hvordan de ser ud uden mærker.

 

Et andet sted fandt jeg julekjolen…

En polyesterdrøm i den smukkeste grønne farve med et fint kniplingsstykke foran. Den er helt lang. Den passer mig perfekt – og jeg har sagt til familien, at jeg tager den på juleaften. Indtil da hænger den sammen med min anden grønne kjole.

 

Samme sted fandt jeg en smuk taske…

Smuk lædertaske i en smuk farve. Dejlig rummelig med plads til alt det nødvendige.

 

Vi fandt også en rigtig fed herrecardigan i uld fra et skotsk mærke. Virkelig klassisk med smukke snoninger og læderknapper. Denne blev til nevøen på 18 – som passer den perfekt.

 

Som om det ikke var guld nok, så fandt min søster en krenitskål. En stor krenitskål i den smukkeste mintgrønne.

Min søster spottede den, da hun kom ind i butikken – og hun skyndte at sikre sig den. Da jeg kom hen til hende og viste mig den, nåede hun egentlig ikke at sige så meget. Jeg tog den ud af hendes hænder – og sagde at den ville jeg gerne have! Hun kender min svaghed for krenit. Jeg har allerede nogle skåle samt et fad. Den er virkelig smuk – og et virkelig godt kup. Den er selvfølgelig mærket af tidens tand – men ikke mere end det er smuk patina. Den mintgrønne farve er S M U K.  Jeg glæder mig allerede til at pakke julen ned og sætte den store skål frem. Den kommer til at matche min næsten hemmelige 3. adventsgave!!!

 

Det er finurligt med genbrug – nogle gange så er der guld og glæde at hente. Andre gange kan man ikke finde noget. Men jeg elsker, når jeg gør så fede kup som ovenstående.

 

7 kommentarer til “Guldfund…”

  • Skønne loppefund, det er da en helt fantastisk genbrug I har på de kanter. ;o)

  • Miri:

    Du og dine ejer virkelig evnen til at spotte guld blandt ragelse !!
    Respekt :)
    Hvad gør du med en sådan taske, hvordan rengøre du den- du ved, så den ikke har duft og fornemmelser af tidligere ejer ?

  • sofy:

    Sikke nogen gode loppe fund.
    Jeg var også på loppemarked og et antik/jule/loppe marked i weekenden.
    – og fik nogen gode ting.
    Som du skrev, så er man nogen gange heldig og nogen gange finder man intet i lange tider.

  • unikarina:

    Charlotte: Der er flere genbrug at vælge imellem :o)

    Miri: Takker… Faktisk er jeg så heldig at denne taske har været brugt mindre end lidt. Men jeg kan godt følge dig. Hvis den nu stadig duftede og havde fornemmelse af tidligere ejer – så ville jeg måske give den en omgang lædershampoo og læderfedt. Indvendig ville jeg sørge for at fjerne alle nullermænd – evt. hænge den til udluftning. Herefter ville jeg flytte ind i den med alle mine nødvendigheder :o)

    sofy: Dejligt at du også fandt lopper. Nogle gange lykkes det andre gange ikke…

  • Miri:

    Tak – rigtig gode fif :)

  • I har da godt nok fundet nogle lækre ting :o)

  • […] passer perfekt til krenitskålen, som vi fandt sidste weekend. Lysestagen blev købt først – herefter krenitskålen. Jeg […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut