Nogle vil sikkert undre sig over overskriften. For dem, som kender mig ved, at jeg bestemt ikke er søstærk. Men det var min far. Han havde en kragejolle med det smukke navn Pepita. Han sejlede gerne og meget. Han sejlede kapsejlads – og vandt. Min mor har haft et par af hans pokaler stående gemt i skabet. De blev fundet frem under oprydningen hos min mor i sidste uge. Min nevø har, siden han var lille drømt om, at de skulle være hans. Det bliver de. Men de får lige en mellemstation hos mig – indtil han er gammel nok til at passe på dem.  Jeg tror, at hvis han havde dem nu, så kunne de nemt blive brugt til at drikke fadøl af – og det, synes jeg, er lidt for eksklusivt i hans alder.

Men pokalerne var mørke og triste – så de skulle lige have en kærlig behandling, så de kunne komme til at skinne igen – samt man kunne læse teksten. Jeg havde læst et tip hos min mor, som bestod i en glasskål med kogende vand, sølvpapir og kaustisk soda. Hold da fast en kemifabrik jeg fik startet op – og det var bestemt ikke sunde dampe, som jeg indåndede. Der er i hvert tilfælde ikke nogle hår og grums tilbage i halsen! Ergo jeg kan ikke anbefale denne behandling.

Men smukke blev de… 

Teksten på pokalerne siger 1964, 1965 og 1966. Min far vandt dem 3 år i træk – og derfor blev de hans. Ellers var de vandrepokaler. Den ene har en diskoskastende fyr på forsiden – ikke just så meget sejlads over ham. Men det var sikkert den pokal, som sølvsmeden havde hjemme!

Hvad skal de bruges til…

Under oprydning fandt jeg også nogle skønne lysestager. Dem kan man jo altid bruge én mere af…

Lysestagerne er gamle porcelænsknopper fra lygtepæle. Jeg fandt en i grå, lysegrå og hvid. Jeg har en svaghed for grå i øjeblikket. Jeg synes, at de har en fantastisk form. Den lille hvide lysestage er fra den lokale keramiker Louise Maagaard. Mon hun er blevet inspireret af de gamle porcelænsknopper? Den smukke skål er også fra hendes kreative værksted. De sorte stearinlys er også fra min mors gemmer…

Derudover fik jeg også en stak inspiration med hjem.

En stak håndarbejdsblade – helt tilbage fra år 2000. De skal kigges igennem for inspiration og gode mønstrer. Herefter bliver de sendt videre i systemet – de har allerede være flere hænder igennem og kan sikkert tåle at blive læst af flere.

Jeg elsker genbrugsguld. Jeg elsker dem med en historie – og særligt dem, som er en del af min egen eller meget næres historie.

10 kommentarer til “En kapsejladssejler…”