Arkiv for kategorien ‘Strik’
Imens…
Jeg er i gang med at strikke Line Break sjalet. Det tegner godt – og nu kører det derudad, for jeg vil gerne snart være færdig. Det bliver så lækkert og smukt. Jeg glæder mig til at slynge det om halsen/skuldrene. Men…
For der er et men! I går finder jeg så ud af, at der er en fejl. Ikke en stor fejl – og sikkert kun mig, som kan se den. Men den er der. Jeg taler lidt med mig selv, om jeg skal pille op og rette. Vi taler ikke om voldsomt mange rækker – men en masse masker, som skal samles op. Eller skal jeg bare lade det passere – altså vende det døve øje til? 
Imens jeg taler videre med mig selv, tager jeg i Ikea samt Stof & Stil og finder lidt til projektlisten til den kommende uge, hvor jeg har ferie.
Hvad synes du? Ville du pille op? Eller vil du vende det døve øje til?




















