Arkiv for kategorien ‘Livet’

og hjertet slår!

I dag har været en speciel dag. Dagen har været præget af høj solskin, som har gået ind på energikontoen. Det har været rigtig dejligt. Men dagen har været præget af en stille smerte i hjertet. I dag er det et år siden, at vi måtte sige farvel til Afrodite meget pludseligt. Hun var en stor del af vores liv – og havde en helt særlig plads i vores hjerter. Hun var der gennem livets gang med gode og dårlige stunder. Hun var en finurlig personlighed, og hun er savnet.

Men heldigvis har vi en “lille” sort fyr, som får vores hjerter til at slå et ekstra slag  samt svulme. Søde Simba…

Vi nyder så meget at have kat – og Simba er en finurlig fyr med masser af sjove påfund. Det går bare alt for hurtigt – og den lille killing er ikke så lille mere. Han er en robust herre med et stort jægergen. Noget vi bliver præsenteret for ofte. Forrige weekend bød lørdag på en død gærdesmutte. Hermed troede vi, at det var nok for én weekend. Men søndag bød på en levende solsort. Efter at have smidt Simba ud, skulle vi have fat i solsorten. Det var nemmere sagt end gjort. Vi fik åbnet aller vinduerne i stuen – og den fløj heldigvis ud efter et stykke tid. Men der var dun i hele stuen… så støvsugeren måtte frem. Hyggeligt at starte søndagen med solsortejagt og støvsugning.

Men som sagt tiden går, og hjertet slår. Både glade og triste rytmer.

Tiden med den lille sorte Simba løber. Den løber hurtigt. Han vokser med lynets hast og bliver bare skønnere og skønnere.

Da vi valgte ham, skulle vi på nye katteeventyr. Afrodite var en “personlighed” med masser af finurligheder, som vi holdte meget af. Vi har bestemt fået en ny “personlighed”.  Simba er en charmør og hyggetrold. Vi har ikke været vant til at have en kat, som ville hænge/ligge på arm. Det vil han gerne – når det passer ham. Afrodite miavede uden lyd – mens Simba har masser af lyd på. Han snakker hele tiden. Han har altid et eller andet at fortælle. Det er sjovt. Specielt når maden serveres, så lyder det, som om han er ved at dø af sult. Det er han langt fra. Han holder sig til, når vi er i køkkenet.

At lege under knitrende gavepapir er skønt…

En af favoritpladserne…

Simba nyder også en lur i vindueskarmen…

Tid til en pause…

Hjælper gerne til ved computeren…

Når man har spurtet rundt i hele haven, så er det godt at finde en lille plet, hvor man ikke bliver forstyrret. Lige på printerreolen…

Kat og strik, som ligger til tørre er en dårlig cocktail…

Intens og kærlig nærvær…

Han er en sød og kærlig kat. Han er en stor killing med al det ballade, som det byder på. Vi nyder at have katteliv i huset…

Kæresten griner lidt af mit “redebyggeri”. Jeg er nemlig i gang med at forberede, at der flytter en sort pelstot ind om 2 uger. Men jeg har været i gang med at lave lidt legetøj, som han kan hygge med. Jeg er startet ud med lidt, for jeg ved jo ikke, hvad der er et hit.

Jeg har lavet nogle Zpagetti edderkopper.

Jeg klippede 5 stykker á 15 cm

De blev syet samme, så der er hold på dem.

Til sidst bandt jeg en knude

En lille flok. Den ene har fået en snor i, så man kan trække den rundt.

Super nemt legetøj, som ikke koster meget.

Men jeg har også haft gang i symaskinen og nogle stofrester. Små aflange “pølser” med bånd i den ene ende. I den anden ende har jeg lavet en løkke af elastik. Her kan man sætte en snor i.

Nu får vi se, om den lille sorte pelstot vil lege med det. Ellers må vi finde på noget andet.

For snart 6 måneder siden måtte vi sige farvel til vores Afrodite. Hun havde haft et langt og godt liv hos os. Vi har savnet hende rigtig meget – for hun var en kæmpe del af vores liv. Vi har grinet og grædt mange tårer over alle de skønne minder – samt over sorgen over dét, som ikke var mere.

Vi har ikke været i tvivl om, at vi er et hjem med kat. Men vi skulle være klar. Det har vi været i nogle uger. Vi har været skruk – og ville have kat NU. Der er mange katte at få på diverse kattehjem. Men vi ønskede en killing. Men der var ikke rigtig nogle i området. Men det er højsæson for killinger nu – men de er først klar om 10 – 12 uger! Men min vågen svigerinde fandt en lille flok i Mariager – lige i nærheden af, hvor vi bor.

Vi var på killingevisit i går. Jeg kunne have taget dem alle. Også kattemor. Jeg havde været i tvivl, om jeg var 100% klar. Men da den ene killing efter den anden faldt om i mine arme og var total tillidsfulde – så var jeg ikke i tvivl mere. Jeg har kattetække – og er SÅ klar til at kaste det meste af min kærlighed på en pelstot.

I dag var vi forbi igen. Vi har valgt. Vi skal på nye katteeventyr. Før havde vi en hunkat, som var et lille nips. Hun var dog en revskat – og kvarterets katte og hunde havde styr på, at hun bestemte. Nu skal vi have en smuk hankat. Han er sort med sorte marmoreringer (striber) samt grønne øjne. Han kommer til at matche så godt ind i min sorte, hvide og grønne verden :o)

Han er fyldt af ballade – men da vi hev kameraet frem, så gemte han sig under sofaen i den inderste krog. For han bestemmer selv…

Han skal lige vokse sig lidt større, før han bliver en del af vores familie. Så nu hiver vi al vores tålmodighed frem – og venter i 3 uger. Det føles som lang tid, men mens vi venter, så må vi forberede os med at få købt katteudstyr. Vi smed alt ud, da vi sagde farvel til Afrodite.

Men hvad skal “barnet” hedde? Det ved vi ikke. Vi kender nemlig ikke den skønne pelstot endnu. Men når han er flyttet ind, så er jeg sikker på, at det rigtige navn dukker op. Men har du et forslag til en smuk hankat, så må du gerne komme med forslag.

Der er stille på den kreative front. Jeg håber, at energien snart vender tilbage. Jeg er ramt af allergi med symptomer, som eksem i ansigt og på hals samt træthed. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg håber, at det hjælper med en vitamin-indsprøjtning.

Jeg gør klar til ferie med nogle forskellige projekter. Min smukke bænk i teaktræ er ankommet for et par uger siden. Den er smukkere end forventet – og lækker blød. Jeg er vild med teaktræets blødhed, så jeg smyger en hånd over den, når jeg kommer forbi.

Lige nu står den i vores kælder, men den skal flyttes ud i haven – ned under birketræet.

Men andre projekter byder sig til. Snorrene på hynderne til gyngestolen trænger til en kærlig hånd.

Gyngestolen trænger også til nye wire.

Der skal findes stof til bagbeklædning på dette smukke, kommende tæppe…

Denne søndag har været stille og afslappende. Morgenen startede med bagning af grydebrød.

De er et stort hit her i huset – og det er ofte dét brød, som jeg bager. Men jeg kom lige i tanke om, at jeg også plejede at bage et skønt brød med øl. Mon ikke jeg skulle genopfriske det her i påsken?

Midt i min træthed mærker jeg også forårets kommen (altså ikke kun allergi) – men lysten til at renovere hele huset. Se det med nye øjne. Foråret/sommeren byder på nye vinduer i stueplan. Det giver god anledning til at male væggene! I stuen har vi to vægge, som er råhvide og to, som er marabou mælkechokolade farvet. Det er et kompromis med kæresten. Men jeg orker ikke marabou chokolade på væggen mere. Kunne jeg bestemme helt selv, så blev væggene hvide – måske med en sort endevæg. Men kæresten har nedlagt veto mod den sorte væg.

Nu søger jeg et kompromis for at få hvide vægge – og for at komme af med marabou chokoladen. Vi kan nemlig godt lide grøn begge to. Så jeg har foreslået, at den store endevæg bliver grøn og den andre hvide. Jeg har hængt farveprøver op for at se, hvordan de ser ud i lyset døgnet rundt. Jeg har en farvorit. Jeg håber, at jeg kan få kæresten med på idéen.

Søndagen har også været påskeæg…

Lys…

Nydelse af favoritblomsten…

Snart dukker den op i haven.

Smil til den dejlige abe…

Tanker om strik…

Tid til eftertanke…

Eftertanken er det manglende katteliv…

Vi savner Afrodite for vildt. Hun fyldte meget vores liv i de 14½ år, som hun var hos os. Vi har mange skønne minder med alle hendes finurligheder. De gode minder fylder meget og bringer smilene frem. Men samtidig så bider de også i vores hjerter. Hun kom til at fylde ekstra meget, da vi ikke har børn. Vi har ro omkring, at der kun var én beslutning, da dyrlægen kom med dommen. Der var ikke noget at gøre. Afrodite var meget syg. Vi tog det ansvar, det er at have et dyr.  Men det er en barsk beslutning, som efterfølgende kan give tvivl, om det nu var det rigtige. Kunne man have gjort noget? Nej. Vi kunne godt forlænge det, men det ville kun være for vores skyld. Men det ville kun være en udskydelse af afskeden. Det ville ikke være fair overfor Afrodite. Hun kom herfra med værdighed.

Vi er taknemmelige for alle de skønne år, som vi fik sammen med den lille personlighed, som Afrodite var. Vi savner katteliv i huset. Vi savner en lille ven, som kan hjælpe os med havearbejdet, som er lige om hjørnet. Vi savner et lille pelsdyr, som vimser rundt og charmerer sig ind. Vi begynder at blive klar. Måske er dét noget, som foråret også bringer?

Håber du har nydt din søndag…