Arkiv for kategorien ‘Køkkenliv’
Honningristet müsli…
Morgenmad er mit vigtigste måltid. Jeg er sulten, når jeg vågner – og dagen bliver ikke god uden morgenmad.
I øjeblikket spiser jeg yoghurt med honningristet müsli. Jeg har indtil videre købt müslien – men jeg vil gerne sætte mit eget præg på den. Jeg søgte lidt på nettet for at få lidt inspiration – samt tips til, hvordan man laver müsli. Karen har en opskrift på en müsli, som er ristet på panden. Men jeg havde mere lyst til en müsli ristet i ovnen.
Jeg har derfor lavet min egen version af en rustik müsli – med bid.

unikarina’s honningristet müsli
-
100 g Grovvalset havregryn
-
50 g Speltflager
-
30 g Solsikkekerner
-
30 g Hasselnødder
-
30 g Mandler
-
2 – 4 spsk Honning
Hak nødderne groft.
Bland det hele sammen og spred det ud i en bradepande.
Rist det i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter. Vend müslien undervejs.
Afkøl på et stykke bagepapir – og opbevar i tætsluttende beholder.
Dette er en lille portion – men kan jo sagtens laves større. Prøv selv at lave müsli…
Jeg overvejer i næste udgave at tilføje rugflager – for at give müslien flere fibre. Det er bevidst, at der ikke er rosiner eller andet tørret frugt i. Jeg vil nemlig gerne have muligheden for “friske” rosiner, tørrede tranebær eller bare at spise den uden bær og frugt.
En lille nem dessert er revet æble drysset med müsli og toppet med en klat youghurt eller creme fraîche.
Rigtig god fornøjelse…
Jeg nyder…
Jeg nyder sådan én her…
Mmmmm den smager godt…
Den er blandet af:
# Youghurt
# Risdrik
# Banan
# Frosne blåbær
# En lille smule honning
# Toppet med et basilikumblad – for det smukke syns skyld!
Eneste ulempe… Den er alt for hurtig væk.
Næste udgave tror jeg skal have lidt basilkum i – det gav et lækkert modspil til det søde.

















