Arkiv for kategorien ‘Højtider’

Brune hjerter og stjerner…

I weekenden lavede jeg dej til brunkager. Der stod i opskriften, at den gerne måtte stå i køleskabet til dagen efter. Søndag glemte jeg alt om brunkagedej – måske fordi jeg hellere vil pakke gaver ind? Men da jeg kom hjem i går fra arbejde – fik jeg så bagt de brune kager.

 

Jeg fandt mine udstiksforme frem. Man skulle tro, at jeg var professionel bager – for der var et pænt udvalg. Men okay man skal jo ikke gå ned på udstyret. Jeg valgte hjertet og stjernen – og fik rullet en masse gange. Stukket ud, bagt samt fyldt i kagedåsen og maven.

 

 

Man kunne evt. pynte dem med hvid glasur – men jeg synes, at de smager dejligt, som de er. De har en meget aromatisk og fyldig smag – og man skal huske, at man behøver ikke at tage så mange, som når man spiser pebernødder!

 

Opskriften har jeg fra en børnehaven, hvor jeg havde forvildet mig ind for mange år siden. Jeg har dyb respekt for dem, som kan holde ud at være sammen med børn dagen lang. Det var ikke det rette element for mig – og desuden så var mit immunforsvar da slet ikke til det. I det halve år jeg var i børnehaven, var jeg konstant syg. Da jeg stoppede, sluttede jeg “festen” af med et forkølelses-/børnesår, hvor der gik stafylokokker i – samt penicillinallergi.

 

Selvom opholdet i børnehaven er et “traume” – så vil jeg da godt dele opskriften.

 

Ingredienser…

550 g mel

150 g brun farin

1½ dl. sirup

150 g margarine

1 tsk stødt ingefær

3 tsk stødt kanel

½ tsk stødt nelliker

2 tsk natron

1 æg

 

Sådan gør du…

Farin, sirup og margarine smeltes sammen. Krydderier og natron tilsættes.

Når dette er afkølet, røres æg og mel i.

Dejen æltes godt sammen, hviler i køleskabet mindst 1 time eller til næste dag.

Stikkes ud i figurer

Bages ved 200 grader i ca. 8 minutter

 

God bagelyst…

Man må yde…

Der er en talemåde, som hedder “Man må yde, før man kan nyde”. Det blev kodeordet for årets til og fra kort. Jeg har nemlig lavet kort, hvor man skal yde, før man kan nyde. Man kan i hvert tilfælde ikke lige med det samme se, hvem pakken er til.

 

Jeg har nemlig lavet årets til og fra kort med QR-koder. Så skal nørderne i gang med mobilen. De skal scanne koden – og så kan de læse, hvem pakken er til. Jeg synes, at idéen er sjov. Nu håber jeg, at modtagerne også synes, at det er sjovt.

 

Har du også lyst til at lave QR-koder til dine til og fra kort – så smut forbi QR code generator hvor du kan skrive de tekster, som du har lyst til. Disse koder kan du også brodere efter. Så kan du evt. skrive din julehilsen som kode og bruge det som årets julekort.

 

Eller er du bare til en flok søde engle – så har jeg tidligere lavet nogle til og fra kort, som du selv kan printe og sætte på dine gaver.

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut