Arkiv for kategorien ‘Glæde’
On/Off…
Kender I ikke dét, at man indimellem kan trænge til at slå hjernen fra? Bare slappe totalt af. Eller bare være i nuet og bare være.
For et stykke tid siden så jeg en tegning hos Rikke, som bare viser det rigtig godt. Jeg havde skrevet til hende, at skulle hun overveje at sætte tegningen til salg, så ville jeg gerne købe.
Hun har lavet et print af tegningen. Den er landet hos mig for et par uger siden. Jeg har gået og smilet til den. Jeg skulle lige have fundet den rette størrelse ramme – og den er nu i hus.

Nu skal jeg blot have fundet det rette sted at hænge billederne op. Det skal være min påmindelse om, at der er tanker, som man ikke behøver at tænke. En påmindelse om bare at være – gerne i nuet.
Krukket glæde…
I byen, hvor jeg bor, er der en dygtig kunstner Louise Maagaard, som både laver keramik samt maler billeder. Jeg er vild med begge hendes udtryk – og har flere af hendes keramikting samt billeder i mit hjem. Jeg havde nogle julegavepenge, som brændte i lommen – og i dag er de brugt på krukket glæde.
Jeg har længe været forelsket i denne krukke, som kaldes “Grenen”…


Sirlig porcelæn med drivtømmer på toppen. Jeg er vild med kombinationen mellem det fine porcelæn med riller og drivtømrets rustikke blødhed.
På billederne herover står den i mit kreative værksted – men den flytter ind i stuen på skænken lige under billederne af samme kunstner.

Jeg vil glæde mig over min krukke hver dag…

















