Arkiv for kategorien ‘Glæde’
Efteraber…
Jeg har efterabet Pernille. Hun havde fået den fedeste gadget i fødselsdagsgave. Jeg forelskede mig straks – og da der var et link til, hvor den var købt. Ja så var jeg nem at lokke. Et par hurtige klik – og den var købt og betalt. Nu skulle jeg blot vente lidt med tålmodighed – men den kom faktisk lynende hurtigt.


Jeg drikker the – og det skal være god the med smag og fylde. Jeg er sikker på, at min the kommer til at smage meget bedre af, at den skønne fyr henslænger sig på kanten af kruset. Jeg synes, at han er sjov og charmende.
Rørt og taknemmelig…
Da jeg kom hjem i dag, var der en pakke fra Spanien til mig. Jeg kunne ikke lige mindes at have bestilt noget – men jeg kendte godt afsender.
Indeni pakken var der det sødeste kort fra Maria, som jeg har tidligere har købt smykker af. Hun ville sige tak for min hjælp og støtte. Hun har nemlig modtaget flere ordrer fra Danmark efter mit indlæg – samt at jeg på FB har delt billeder af hendes sidste kollektion. Jeg har gjort det af hjertet – for jeg synes, at hun laver nogle smukke smykker, og hendes håndværk er rigtig god kvalitet.
Jeg er rørt og meget taknemmelig over gaven. Det er et par af hendes ringe fra hendes nye serie.

Hun er inspireret af garnnøgler – og det passer jo perfekt til mig. De små “garnnøgler” er i de smukkeste grønne farver.
Som sagt så er jeg rørt og meget taknemmelig over at få så uventet gave – af hjertet tak Maria.

















