Arkiv for kategorien ‘Glæde’

For 2 uger siden flyttede der endelig en kat ind i vores liv. Vi havde ventet utålmodigt i 3 uger på, at han var klar til at flytte hjemmefra. Vi har nydt de første 2 uger. Vi har lært den lille pelstot at kende – og der er stadig mere at lære at kende. Vi er taget med storm, da han er så charmende og sjov. Han er så tillidsfuld og kærlig. Han har krudt i røven – og storjæger.

Da jeg viste det første billede af ham, vidste vi ikke, hvad han skulle hedde. Vi havde mange navne på liste – og I kom også med gode forslag. Vi var omkring sorteper, Elvis, sorte slyngel, Felix, Romeo og mange andre. Men der var ét navn, som var perfekt – og som nu er den sorte pelstots navn. Det er…

SIMBA

Han er opkaldt efter den skønne løveunge i tegneserien “Løvernes konge”. Det passer så godt til ham – og missefaderen har trænet ham i at komme, når vi kalder og fløjter. Man kan komme langt med godbidder.

Jeg vil gerne have lov til at præsentere Simba. Jeg har forsøgt at fange den smukke sorte kat på kamera. Det kan godt være en svær opgave, når ens hjem er meget sort – så forsvinder en sort pelstot nemt. Endvidere så har han ofte krudt i røven, så der er også mange sløret billeder. Vær forberedt på en gang killingespam…

Her er han 9  uger gammel, før han flytter ind hos os…

Lige ankommet og har allerede indtaget legetøjet…

Når man har været udsat for sin første køretur og sit nye hjem, så kan man godt blive træt…

Allerede første morgen viser Simba, at han elsker at hænge på armen…

Noget vi ikke kunne med Afrodite.

Det hjemmelavede legetøj er et hit…

Atter tid til en lur…

Det er dejligt at lægge i arm…

Smukke kattepoter…

Her kan I se, at han er sort og sort stribet. En smuk detalje.

Ting bliver ofte omrokeret…

Ryglænnet på sofaen er et yndet sovested…

I køkkenet har vi en vandkande stående. Det er skønt at drikke fra den…

Det gjorde Afrodite også.

Simba kan også lide at komme ud. Vi øver os i at være ude. Lige nu i kontrolleret form da vi ikke stoler på, at han ikke smutter.

Der slappes af i den skønne gyngestol med pels…

Han ruller sig helt ind i pelsen – og er næsten helt væk.

Lykken er en papirspose…

Elsker stadig at hænge på arm…

Smuk med smukt på…

Simba vil gerne putte – og de voksne kravler gerne ned på gulvet og hygger med…

Nuttethed…

Og andre gange er man en farlig cocktail (killing i vindueskarm med blomster)

Vi har fået kat.  Det trængte vi til. Vi er et hjem med kat.

Der har været mange følelser i luften, da han flyttede ind. Vi bærer stadig på en sorg over Afrodite, som ikke er mere. Hun var en stor del af vores liv. Hun fylder stadig i vores hjerter. Men der er så bestemt også plads til Simba. Det er svært ikke at elske ham. Så indimellem puttes der lidt salt i såret, og der fældes en tåre. Det er okay. Men der fældes bestemt også glædestårer, for indimellem laver han bare meget sjovt, at man hulker af grin.

Vi glæder os til at lære Simba at kende. Vi glæder os til det nye katteeventyr.

Der er stille på den kreative front. Jeg håber, at energien snart vender tilbage. Jeg er ramt af allergi med symptomer, som eksem i ansigt og på hals samt træthed. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg håber, at det hjælper med en vitamin-indsprøjtning.

Jeg gør klar til ferie med nogle forskellige projekter. Min smukke bænk i teaktræ er ankommet for et par uger siden. Den er smukkere end forventet – og lækker blød. Jeg er vild med teaktræets blødhed, så jeg smyger en hånd over den, når jeg kommer forbi.

Lige nu står den i vores kælder, men den skal flyttes ud i haven – ned under birketræet.

Men andre projekter byder sig til. Snorrene på hynderne til gyngestolen trænger til en kærlig hånd.

Gyngestolen trænger også til nye wire.

Der skal findes stof til bagbeklædning på dette smukke, kommende tæppe…

Denne søndag har været stille og afslappende. Morgenen startede med bagning af grydebrød.

De er et stort hit her i huset – og det er ofte dét brød, som jeg bager. Men jeg kom lige i tanke om, at jeg også plejede at bage et skønt brød med øl. Mon ikke jeg skulle genopfriske det her i påsken?

Midt i min træthed mærker jeg også forårets kommen (altså ikke kun allergi) – men lysten til at renovere hele huset. Se det med nye øjne. Foråret/sommeren byder på nye vinduer i stueplan. Det giver god anledning til at male væggene! I stuen har vi to vægge, som er råhvide og to, som er marabou mælkechokolade farvet. Det er et kompromis med kæresten. Men jeg orker ikke marabou chokolade på væggen mere. Kunne jeg bestemme helt selv, så blev væggene hvide – måske med en sort endevæg. Men kæresten har nedlagt veto mod den sorte væg.

Nu søger jeg et kompromis for at få hvide vægge – og for at komme af med marabou chokoladen. Vi kan nemlig godt lide grøn begge to. Så jeg har foreslået, at den store endevæg bliver grøn og den andre hvide. Jeg har hængt farveprøver op for at se, hvordan de ser ud i lyset døgnet rundt. Jeg har en farvorit. Jeg håber, at jeg kan få kæresten med på idéen.

Søndagen har også været påskeæg…

Lys…

Nydelse af favoritblomsten…

Snart dukker den op i haven.

Smil til den dejlige abe…

Tanker om strik…

Tid til eftertanke…

Eftertanken er det manglende katteliv…

Vi savner Afrodite for vildt. Hun fyldte meget vores liv i de 14½ år, som hun var hos os. Vi har mange skønne minder med alle hendes finurligheder. De gode minder fylder meget og bringer smilene frem. Men samtidig så bider de også i vores hjerter. Hun kom til at fylde ekstra meget, da vi ikke har børn. Vi har ro omkring, at der kun var én beslutning, da dyrlægen kom med dommen. Der var ikke noget at gøre. Afrodite var meget syg. Vi tog det ansvar, det er at have et dyr.  Men det er en barsk beslutning, som efterfølgende kan give tvivl, om det nu var det rigtige. Kunne man have gjort noget? Nej. Vi kunne godt forlænge det, men det ville kun være for vores skyld. Men det ville kun være en udskydelse af afskeden. Det ville ikke være fair overfor Afrodite. Hun kom herfra med værdighed.

Vi er taknemmelige for alle de skønne år, som vi fik sammen med den lille personlighed, som Afrodite var. Vi savner katteliv i huset. Vi savner en lille ven, som kan hjælpe os med havearbejdet, som er lige om hjørnet. Vi savner et lille pelsdyr, som vimser rundt og charmerer sig ind. Vi begynder at blive klar. Måske er dét noget, som foråret også bringer?

Håber du har nydt din søndag…