Arkiv for kategorien ‘Genbrugsguld’

En gennemgnasket æske…

Jeg har flere gange kørt forbi en genbrugsbutik, som ligger udenfor lands lov og ret – men bare ikke på de dage, hvor der var åbent. Det var der i dag. Jeg fandt en lille skøn trææske – til en rund 20’er. Den er mærket af tidens tand – den er nemlig blevet gennemgnasket af nogle biller. Men jeg kunne ikke lade æsken stå – og nu skal den have nyt liv hos mig.

Udvendigt skal der ikke ske noget. Jeg kan godt lide dens patina. Indeni er der nogle klodser, som skal pilles ud. Min første tanke var at tapetsere den med noget smukt tapet eller papir. Men jeg tror, at jeg er kommet frem til, at den skal males. I den smukkeste tandlægegrønne. Beklager men farven hedder altså ikke andet – men smuk er den.

 

Den er perfekt til at gemme på smukke ting…

 

En kapsejladssejler…

Nogle vil sikkert undre sig over overskriften. For dem, som kender mig ved, at jeg bestemt ikke er søstærk. Men det var min far. Han havde en kragejolle med det smukke navn Pepita. Han sejlede gerne og meget. Han sejlede kapsejlads – og vandt. Min mor har haft et par af hans pokaler stående gemt i skabet. De blev fundet frem under oprydningen hos min mor i sidste uge. Min nevø har, siden han var lille drømt om, at de skulle være hans. Det bliver de. Men de får lige en mellemstation hos mig – indtil han er gammel nok til at passe på dem.  Jeg tror, at hvis han havde dem nu, så kunne de nemt blive brugt til at drikke fadøl af – og det, synes jeg, er lidt for eksklusivt i hans alder.

 

Men pokalerne var mørke og triste – så de skulle lige have en kærlig behandling, så de kunne komme til at skinne igen – samt man kunne læse teksten. Jeg havde læst et tip hos min mor, som bestod i en glasskål med kogende vand, sølvpapir og kaustisk soda. Hold da fast en kemifabrik jeg fik startet op – og det var bestemt ikke sunde dampe, som jeg indåndede. Der er i hvert tilfælde ikke nogle hår og grums tilbage i halsen! Ergo jeg kan ikke anbefale denne behandling.

 

Men smukke blev de… 

Teksten på pokalerne siger 1964, 1965 og 1966. Min far vandt dem 3 år i træk – og derfor blev de hans. Ellers var de vandrepokaler. Den ene har en diskoskastende fyr på forsiden – ikke just så meget sejlads over ham. Men det var sikkert den pokal, som sølvsmeden havde hjemme!

 

Hvad skal de bruges til…

 

Under oprydning fandt jeg også nogle skønne lysestager. Dem kan man jo altid bruge én mere af…

Lysestagerne er gamle porcelænsknopper fra lygtepæle. Jeg fandt en i grå, lysegrå og hvid. Jeg har en svaghed for grå i øjeblikket. Jeg synes, at de har en fantastisk form. Den lille hvide lysestage er fra den lokale keramiker Louise Maagaard. Mon hun er blevet inspireret af de gamle porcelænsknopper? Den smukke skål er også fra hendes kreative værksted. De sorte stearinlys er også fra min mors gemmer…

 

Derudover fik jeg også en stak inspiration med hjem.

En stak håndarbejdsblade – helt tilbage fra år 2000. De skal kigges igennem for inspiration og gode mønstrer. Herefter bliver de sendt videre i systemet – de har allerede være flere hænder igennem og kan sikkert tåle at blive læst af flere.

 

Jeg elsker genbrugsguld. Jeg elsker dem med en historie – og særligt dem, som er en del af min egen eller meget næres historie.

 

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut