Arkiv for kategorien ‘Filt’
Krusedullefiltet tørklæde…
Jeg har udviklet min egen filteteknik – nemlig krusedulleteknik. Jeg holdt, som barn, meget af at tegne krusedulletegninger. Det er tegninger, hvor man tegner en masse kruseduller på et stykke papir. Dernæst udfylder man de små felter med skønne farver. Nogle gange kunne der dukke små billeder af dyr, blomster eller ansigter op, når man gik igang med at farvelægge.
Denne idé førte jeg over til et filtet tørklæde. Jeg har filtet et tørklæde lige til at tage om halsen – til at varme og pynte. Den kan krydres med en smuk broche.
Har du lyst til at prøve teknikken – så kan du bruge denne vejledning. God fornøjelse…
Filtet nisse…
Jeg har filtet en nisse – eller rettere en flok nisser. Jeg fik idéen til dem, da jeg så en filtet høne. Jeg legede videre med idéen og filtede min egen lille nisse. Den er enkel, rustik og uhøjtidelig. Jeg holder meget af den. 

















