Thebrevsfilosofi…

Indimellem drikker jeg Yogithe. Jeg holder meget af de små ordsprog, som kan læses på hvert thebrev. Jeg faldt over ét, som jeg bare faldt for. Det handler om, at man gør dét, som er det rigtige – som er det rigtige for hjerte og mavefornemmelsen. At dét man gør med hjertet er det mest effektive.

 

Jeg startede på broderiet til en legeaftale i januar. Her blev det til et enkelt ord – og så blev det lagt lidt til side. Lørdag var jeg i godt selskab og havde fundet broderiet frem igen. Pludselig fik jeg hul på bylden – det ene korssting tog det andet. Ordene begyndte at tage form – og billedet blev færdigt i går aftes.

 

Nu har jeg rammet det ind. Jeg skal have fundet den rette plads til den. Lige nu står den i mit kreative værksted… 

Jeg er glad for det. Det er en skøn påmindelse.

 

Jeg har en lidt øm langemandsspids. Jeg kan altså ikke finde ud af at bruge fingerbøl. Eller rettere – jeg har ikke et fingerbøl, som passer. Det falder hele tiden af. Jeg overvejede kort at tape det fast – men det blev ved tanken.

Ha’ en dejlig aften…

 

9 kommentarer til “Thebrevsfilosofi…”

  • Yogi har nogle rigtig fine ordsprog. I din version er det super dekorativt, sød ide synes jeg

  • Tina:

    Et godt råd er de fingerbøl af læder. Enten dem man køber med et metalstykke sat ind i spidsen eller prøv bare at sy en tut til din finger og sæt evt snore i så den kan bindes om håndleddet. Eller køb et af de fingerbøl med silikone rundt om fingeren. De sidder hvor de skal ;-))

  • Den the kender jeg ikke, men ordsproget er fornuftigt! Fin idé at brodere det… God inspiration – tak!

  • Man bliver så klog af at drikke the :-)
    Jeg kan heller ikke arbejde med fingerbøl..Har ellers prøvet mange typer.

  • Lene Møller:

    Et andet godt råd er et fingerbøl i blødt plastikmateriale eller er det silikone – jeg ved det ikke helt men jeg har ét og den er god!
    Vh Lene

  • Christel:

    Sjovt, at du heller ikke kan bruge fingerbøl. Mit problem er, at hvis jeg skubber med langemanden og derfor sætter et fingerbøl der, begynder jeg at bruge en anden finger. Den eneste løsning for mig vil være at have fingerbøl på alle fingre – men det vil nok bare gøre arbejdet meget besværligt ;)

  • Lis:

    Jeg kan heller ikke med fingerbøl, det tager tråden ud af nålen for mig og jeg er ikke så god til at tråde en nål, så fingerbøllet bliver som regel smidt og jeg får hård hud på spidsen efter en uges syning, så du skal bare fortsætte og pludselig gør det ikke ondt mere, tø hø … så der er lys forude.

    Et meget sigende broderi, som du også skrev til mig på dansk, da jeg panikkede over julegaverne. Så jeg er vild med det ordsprog.

    Kh. Lis

  • unikarina:

    Britt: Tak…

    Tina: Tak for rådet

    Frøken Tina: Velbekomme…

    Losarinas mor: Man kan blive meget klog af the :o)

    Lene: Tak for tippet…

    Christel: Jeg tror at det vil blive meget besværligt med et fingerbøl på hver finger :o)

    Lis: Jamen jeg broderer jo ikke hele tiden…

  • […] Mit eget broderi […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut