Forfatterarkiv
Godt nytår…
Der er sket meget i året – både godt og skidt. Livet tog en drejning, som gjorde, at det blev anderledes end forventet. Men det åbnede også op for muligheder. Jeg har grebet mulighederne – nyder dem og glædes. Jeg planlægger nye veje – og håber, at de bliver gode at gå. Der er idéer, som skal prøves af – og jeg venter spændt!
Året 2009 blev året, hvor jeg endelig kom i gang med at blogge. Kæresten har længe sagt, at jeg skulle gå i gang. Men næ nej – det var ikke noget for mig! Men jeg tog fejl. Meget fejl. Det er noget for mig. Jeg nyder det – og glæder mig over at dele alle mine kreativiteter med jer. Jeg glædes over alle de kommentarer og hilsner, som I skriver. De varmer – de giver energi – de giver blod på tanden – de giver mig lysten til at dele endnu mere med jer. Jeg har de seneste dage fået nogle hilsner med fortællinger om, at jeg har sat kreativiteten i gang hos dem. Givet dem lysten til at prøve noget nyt – eller har fundet kreativiteten frem igen. Det glæder mig – for det er det, jeg gerne vil. Jeg vil gerne dele min kreativitet – men at den kan inspirere andre til at komme i gang er stort.
Tak fordi I læser med – tak for jeres kommentarer og hilsner. Jeg glæder mig til et nyt år – sammen med jer. Jeg glæder mig til at mødes med nogle af de skønne kvinder, som jeg har mødt gennem blogland.
Godt nytår til jer alle – pas på jer selv og hinanden.
Nyt på pindene…
Garnet, som blev bestilt igår, er allerede kommet. Så nu kan jeg komme i gang med min Islænder trøje… Der skal lige laves en lille strikkeprøve, før jeg går i gang!
Der kom også garn til et par andre projekter – der var jo lidt udsalgsvarer, som lokkede!!!

















