Forfatterarkiv
Lidt til lageret…
Jeg skulle hurtigt på posthuset – som ligger i vores lokale Brugsen. Egentlig skulle jeg også hurtigt ud igen – men jeg “faldt” over en kurv med masser af garn. Til billige penge! Jamen jeg hjælper dem da gerne med at komme af med en rest uldgarn.

Det blev til 14 nøgler uld i råhvid. Jeg drømmer allerede nu om Annette Danielsens “Cumulus”. Jeg ved ikke, om garnet passer til projektet – men den kunne være et godt bud.
Så var jeg en tur forbi Stof & Stil. Jeg fik de nye kataloger med hjem og glæder mig til at læse dem – få inspiration samt se, hvad jeg ikke kan undvære! Jeg har længe drømt om at komme i gang med at brodere. Så nu har jeg købt lidt godter, så jeg kan komme i gang. Jeg tror, at jeg starter blidt ud med en gang korssting. Jeg har allerede en pude på nethinden! 
Jeg sysler…
Jeg er alene hjemme – og det betyder, at jeg sysler med nogle kreative ting.
Der er nogle boligmæssige ting, som skal se anderledes ud. Men det er en proces – som er sat i gang!
Der kommer ord, rammer, struktur, gammelt , nyt og perler. Der leges, arbejdes og ventes. Og I må også vente på resultatet…

















