Forfatterarkiv
Søndagens sysler…
I dag skal jeg rigtig råhygge. Jeg skal nemlig tilbringe dagen i mit kreative værksted. Jeg skal være i selskab med min bedste makker, en bunke stof, en stor portion kreativitet og Tina Dickow, som skal forkæle min øregange.

Det er denne bunke, som skal forvandles til basiselementer i min efterårs- og vintergarderobe. En taske skal det også blive til.
Resultaterne skal I selvfølgelig få at se! Hvad skal du lave på denne skønne søndag? Nyd den…
Nye lækkerier…
Jeg har købt lidt lækkerier til mig selv hos Engleriet på Amio. Et par skønne øreringe, som vil stå godt til efterårets og vinterens garderobe, som kommer til at indeholde en del gråt! Garderoben skal dog peppes op med lidt knaldfarver her og der.

Endvidere en flok skønne knapper i grå nuancer tilsat hvid, sort og gul. Jeg havde egentlig en sort strikket cardigan i tankerne, da jeg købte knapperne. Men nu får vi se!
Både øreringe og knapper er lavet i fimoler. Jeg synes, at Jeanette laver nogle skønne og kreative ting i dette materiale. Jeg er imponeret over, hvor smukt det bliver – jeg har ikke haft den store succes med materialet. Måske fordi jeg har sprunget et step eller to over i finishingen!

















