Forfatterarkiv
Mad med hjertet…
Jeg har i dag lavet mad med hjertet. Dvs. at jeg fundet en masse gode råvarer i haven. Disse har jeg forarbejdet til lækker mad, som gør godt for både mave og sjæl.

Denne skønne kartoffel dukkede op, da jeg gravede de sidste kartofler op. Jeg har jo en forkærlighed for hjerter – så den var endnu en ting, som var med til at gøre dagen god.
Jeg har kogt en stor portion kartoffel-porre-suppe af de skønneste, økologiske kartofler og porrer fra haven. Suppen er lavet på slump – derfor ingen opskrift til jer. Men den skal varme kæresten og mig i løbet af vinteren – for der er frosset en masse portioner ned.
Af de sidste rødbeder fra haven fik jeg lavet et glas syltede rødbeder til kæresten. Han glæder sig allerede til de er klar til at spise.
Af en flok æbler, som trængte til at blive spist, lavede jeg en portion æblegrød. Jeg skulle straks have en lille æblekage – og der er nok til at der kan blive flere!
At udnytte de råvarer, som man har – og gøre dem til lækker mad – gør mig glad i hjertet.
Begyndelsen til noget godt…
Jeg har været på et spændende, inspirerende og dejligt kursus idag. Hanne var den skønne “Fru Lærer”, som fik sat gang i en masse skønne kreativiteter. Fik os til at bryde nogle grænser – og ikke mindst sætte saksen i de skønne broderier.
Jeg kom ikke hjem med færdige resultater – men begyndelsen til noget godt.

Endnu en god begyndelse.

Disse begyndelser skal ende som klapper på et par skønne tasker. Når jeg har leget videre med dem – så skal I nok få dem at se.
På kurset havde Hanne smidt nogle sække med stofrester på et bord. Her kunne vi så snuse og tage, hvad vi kunne bruge. Vi var hver især forbi flere gange – man fandt noget nyt hver gang. Skønne lækkerier blev der fundet. Noget blev brugt – andet slæbt med hjem, for det kan sikkert bruges i et eller andet projekt.
Men Hanne havde en fantastisk pude med – og jeg bare måtte eje den. Den har et strejf af orange og grønt – og passer derfor godt ind til resten af puderne i sofaen. Kæresten synes dog, at puden er lidt “mormor-agtig” – men har heldigvis et overbærende hjerte og lader barnet! Nu skal jeg blot lige have fat i noget lilla hør(altså i den rette lilla farve). For jeg tror, at de vil give et lækkert spil til de øvrige puder. Og flere puder har kæresten ikke noget imod!!!

Det har været en skøn dag – og specielt tak til Hanne. Men bestemt også til de andre kreative kvinder.

















