Forfatterarkiv
Boganmeldelse af Strik en stund…
I fredags skrev jeg at jeg ventede på at komme på arbejde, da de 2 bøger, som jeg havde ventet på, var kommet. Den ene bog var Strik en stund af Annette Danielsen og den anden var Amimono 2010. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse i dem. Snuse alle de skønne modeller ud af bøgerne – blive inspireret.
Strik en stund af Annette Danielsen er en fornøjelse. Den rummer en række smukke, lækre stykker strik – noget for enhver.

Men den rummer også en masse lækre detaljer. Jeg er vild med alle de “strikkede” streger, som slynger sig rundt på siderne. Skønne billeder af strik og stemning. Jeg er total vild med den detalje at hvert strik har et navn, som er “broderet”. Jeg kan vild godt lide den kontrast mellem strik og broderi – og dog alligevel at være i samme kategori.

Huen og haltørklædet hedder Fredagsslik. Jeg tror, at huen bliver én af mine beklædningsdele her i løbet af vinteren. Jeg har allerede en hue – men det er godt at kunne skifte stil en gang imellem.
Cardiganen i midten hedder Nostalgi. En meget smuk cardign med skønne detaljer. Den er ikke noget for mig – men jeg synes alligevel, at den er meget smuk!
Herretrøjen hedder Natteravn. Den er smuk. Desværre kommer jeg ikke til strikke den. Men jeg er meget begejstret for mønstret/strukturen i selve trøjen. Jeg overvejer at bruge det til det råhvide uld, som jeg egentlig havde en plan med – men som ikke lige blev, som det skulle.
Jeg har ikke afprøvet strikkeopskrifterne. Men jeg er sikker på, at de er gennemarbejdet – og til at gå til. Men jeg synes, at det er en smuk bog – med gode modeller. Der skal nok blive strikket en model eller to.
I samme ombæring købte jeg Amimono 2010. Til den kan jeg kun sige, at jeg er meget skuffet. Halvdelen af bogen er børnemodeller – hvilket jeg ikke bruger. Den anden halvdel er kedelig. Umiddelbart er der ikke én af modellerne, som kommer på mine strikkepinde. Ærgerligt for jeg har været meget begejstret for de forgående bøger med mange lækre modeller. Der fik jeg strikket Pine og Granite!
Lige en opsummering…
Der er rigtig mange, som har meldt sig til den kreative pakkekalender. Jeg synes, at det er så FEDT, at I vil lege med. Jeg er overvældet og glæder mig rigtig meget. Det bliver lidt af et puslespil – men jeg elsker det.
Men der er nogle spørgsmål, som gentager sig, så jeg vil gerne lige opsummere lidt…
# Der er ubegrænset pladser. Vi åbner bare flere pakker om dagen – og nyder, at der er ekstra meget kreativitet at kigge på.
# Når I har tilkendegivet i en kommentar, at I gerne vil være med – så send mig straks en mail med følgende:
Navn
Adresse
Blog
Så har jeg det hele samlet og skal ikke samle information fra både kommentar og mails. Det vil lette mit administrative arbejde.
Så har du lyst til at være med i den kreative pakkekalender – så klik på billedet herunder. Så kan du læse om reglerne for legen og om hvordan du melder dig til.


















