Forfatterarkiv
Jeg vikler løs…
Jeg har allerede en lille samling – men så kom den lige i den smukkeste gule farve, som jeg liiiige manglede til mit outfit.

Den passer godt i ind samlingen af farver…
Jeg er en “sølv-pige” og har fået Kristine til at lave mine armbånd med “sølv” knapper. Jeg bruger gerne viklearmbåndet sammen med mit firkantede sølv-armbånd. Jeg fik det, da jeg var omkring 10 år af et par af mine legekammerater. Det er fra Finland – som, jeg dengang synes, lød vild eksotisk! Det var for stort til mig som barn – men jeg har gemt det, og jeg bruger det flittigt nu. Jeg sender altid lige en tanke til legekammeraterne og deres mor, når jeg tager armbåndet på.

Dejligt med lidt farve til håndleddet…
Camomille er færdig…
Mit Camomille sjal er færdigt og klar til brug… Både på den ene og anden måde!

Sort og beige – krydret med lidt grønt. Øreringene er en gave fra Kristine, som bruges flittigt. Vinklearmbåndet (fra samme sted) var ét, jeg ikke kunne leve uden.
Fede facts:
Opskrift: “Camomille” af Helga Isager fra bogen Amimono knit collection 2010 – bogen er på dansk.
Garn: 100% Blackhill Højlandsuld (550 m pr. 100 g), købt hos Garnudsalg, strikket med både 1 tråd og 2 tråde. Farve Lakrids (jeg elsker navnet!!). Forbrug 188 g
Pinde: 5 + 6 mm/Knit Pick – efter anbefaling af Liselotte strikkede jeg med størrere pinde end angivet i opskriften for at opnå luftigt resultat
Kommentar: Selve sjalet er super kedeligt at strikke. 4 pinde ret med 2 tråde – 4 pinde ret med 1 tråd. Der skulle selvfølgelig tages ud her og der. Men jeg har for første gang prøvet at falde i søvn med et stykke strikketøj i hånden! Men snipperne er vild sjove at strikke – og det går lynende hurtigt, da der ikke er så mange masker. Snipperne/borten gør forskellen… Jeg var i tvivl, om jeg kunne lide sjalet – men det var jeg ikke længere, da jeg begyndte på snipperne. Jeg måtte dog lave nogle krumspring tilsidst – da jeg ikke havde masker nok. Jeg kan ikke se, at jeg har strikket fejl i snipperne – så der må være en fejl i opskriften. Er der andre Camomille-strikkere, som har oplevet, at der skulle fifles til sidst?
Kvasterne var jeg også meget i tvivl om. Men flere har skrevet at kvasterne fuldeneder looket. Nå men jeg fik lavet et par diskrete kvaster – syet dem på. De fik en tur i vaskemaskinen sammen med sjalet. Og vupti – så var der et par volumiøse kvaster! Jeg kunne ikke lade være med at smile – for der må jo være en mening med galskaben. Når jeg nu forsøger at gør dem diskrete – og de så selv vælger at “svulme” op. Ja så må det være fordi, de skal være sådan.
Sjalet, eller tørklædet om man vil, er skønt. Det har en dejlig tyngde – og passer til rundt om halsen eller blidt om skuldrene. Det er luftigt – og jeg kan godt lide spillet mellem 1 og 2 tråde. Garnet er utrolig lækkert – og overskudsfarven er vasket ud. Jeg er glad for at der er mere på mit lager i denne kvalitet – og jeg kan se, at der er kommet en “tykkere” udgave i shoppen i Gug! Jeg kommer til at bruge sjalet til både jeans og sommerkjoler. Det er SÅ klar til at blive brugt…
Næste projekt er allerede i gang. Jeg har svært at holde hænderne i ro, så nu er jeg i gang med min poncho – i en lækker koksgrå.
P.S. Jeg glemte helt at fortælle, at jeg selv hæklede langs den øverste kant på sjalet (lige guidet i gang af svigerinden). Jeg er ikke så ferm til at hækle – det har ikke fanget mig på samme måde som strikken. Så indtil videre lever jeg med at det går langsomt og meget koncentreret…

















