Forfatterarkiv
Flere punkter til strikkeprojektlisten…
Jeg har en lang liste af skønne strikkeprojekter, som jeg gerne vil strikke. Jeg bliver inspireret her og der – og finder ofte lige et projekt, som jeg gerne vil have på pindene. Jeg har lige fundet nogle flere fristelser. Jeg har tidligere strikket en cardigan af Veera Välimäki. Jeg er begejstret for hendes design og hendes mønstrer. De er velskrevne og lige til at gå til. Og typisk er der ingen monteringsarbejde bagefter – det synes jeg meget godt om.
Jeg har købt hendes e-bog “book of gray” – med en række smukke designs. Nogle af dem skal helt bestemt på mine pinde. Derudover købte jeg også mønstret til Modern Garden.

Billeder lånt af 100 rain
1. Den store krave er skøn – og et super enkelt projekt.
2. Den lange cardigan kunne godt blive en slags forårsjakke.
3. Vesten er skøn – og kan bruges, når man lige trænger til lidt varme.
4. Cardiganen med de store blade kaldes “Modern Garden” – måske den skal være min havetrøje.
Kig endelig forbi Veera og se alle hendes skønne designs. Men jeg skal jo lige have strikket min poncho færdig, som stille og roligt tager form. Jeg tror, at det bliver rigtig godt.
Uldleg II
I søndags legede jeg med uld og vand. Det var rigtig rart – og længe siden. Jeg lavede gaver – og kunne derfor ikke rigtig vise, hvad der var kommet ud af dagen. Men nu er den første gave modtaget – og den faldt i god jord. Den er er endt hos Kristine, som lavede nogle læderhanke til én af mine tasker. Det er dejligt, at man kan hjælpe hinanden – men jeg ville gerne sige tak.
Kristine har tidligere fået én af mine filtede punge. Men hun har mange dimser, som skal holdes styr på. Så jeg filtede endnu en pung – i en helt anden stil end den hun har.

Jeg valgte den sorte som baggrund og en stor enkel, hvid blomst. Jeg er vild med, hvordan den sorte uld er krøbet lidt igennem den hvide blomst. Det giver et godt spil.

Nogle steder har jeg lagt flere lag/totter for at gøre den hvide mere intens.

Jeg holder utrolig meget af at lege med ulden. Når jeg dekorerer emnet, er det som at male. Jeg kan lege med farver og skabe forskellige indtryk. Jeg holder meget af selve filteprocessen – lige fra at lægge ulden op, dekorere, vandpjaskeriet og det endelige resultat. Der findes forskellige måde at filte på… Jeg nyder hver især.
Jeg lavede flere gaver – men dem må jeg vente med ar vise frem til modtageren har fået dem. Men det er også filt – men med et helt andet udtryk.
Har du ikke prøvet at filte – så kan jeg varmt anbefale det. Jeg har skrevet et indlæg om at filte – måske det kan hjælpe dig i gang.

















