Forfatterarkiv
Et hav af vaser…
Sidste weekend havde jeg gang i spraydåserne og fik malet en samling vaser. De er nu gennemtørre og næsten lugtfri. De er klar til at favne forårsgrene og skønne buketter. En enkel eller to vil fremover leve livet som stearinlyseholder.
Her er den samlede flok…

Lillesøsteren blev forvandlet fra hvid til sort. Revnerne blev mindre synlige. De er et godt par…

Den brune vase med hjerter er forvandlet til en hvid lysestageholder…

En brun firkantet vase med organisk mønster er blevet smuk matsort. Den kunne godt gå hen og blive en favorit…

To små vaser så forskellig mønstre men ens form. Nu er de henholdsvis matsort og blank grøn…

De hvide og de sorte er malet med mat maling. Det er supernemt at male med mat maling – og jeg kan godt lide det matte look. Den grønne er blank – en rest fra fodboldbanen.
Nu skal de enkelte vaser blot finde en plads og tages i brug med smukke forårsblomster…
Varm glæde…
Fredag, da jeg kom hjem fra arbejde, stod der en gave til mig på køkkenbordet. En smuk Stelton kande i stål. Den var til mig fra min kæreste.

Jeg smadrede min absolut ynglings termokande i efteråret. Sådan en billig én i den smukkeste grønne farve. Den, som havde fulgt mig fra, da jeg flyttede hjemmefra. Den som kunne holde theen varm i meget lang tid! Sådan én, som man ikke kan få mere…
Min kæreste har fundet den smukke Stelton kande i Genbrug til den nette sum af 25 kr. Den har en lille og ubetydelig revne i tuden. Den er nu rengjort – og nu klar til at holde theen varm. Tak til kæresten for en skøn gave – og ikke mindst for at kunne spotte genbrugsguld!
Min dag er i fuld gang. Jeg er så fyldt med energi – fik jo en ordenligt energiindsprøjtning i går. Jeg bobler af idéer og tanker. Jeg er bare glad og klar til en dejlig dag. Jeg håber, at I også får en rigtig god dag…

















