Forfatterarkiv

En cardigan tager form…

Jeg havde kortvarigt en strikkepause i november pga. nogle sår på venstre hånd. Så kom jeg til at købe en lækker strikket cardigan. Dernæst købte jeg nogle skønne knapper – og jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i en lang cardigan i koksgrå.

 

Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

 

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

 

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.

 

Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.

 

P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!

En fed overraskelse…

Torsdag før jul blev jeg overrasket på den fede måde. Da jeg kom hjem fra arbejde, stod der en kæmpe pakke til mig. Jeg forsøgte hurtigt at komme i tanke om, om jeg havde bestilt noget i den størrelsesorden. Men så kunne jeg se på afsenderen, at det var én, som deltog i Den Kreative Pakkekalender. Jeg nåede lige kort at tænkte, om hun havde fået sendt hendes pakke det forkerte sted hen. Men nysgerrig som jeg er, skyndte jeg mig at pakke pakken op.

 

Dér indeni pakken gemte der sig en fed overraskelse. En gul arkivkasse! Den passer perfekt ind i den ene ende af mit skrivebord. Lige til at holde styr på papir og rod.

 

Afsenderen er Gitte, som har fundet den i Sverige på loppemarked. Den er skøn – og passer perfekt til min gule kalender, som jeg skal have hængt op. Gitte har fulgt med her på bloggen længe – og er bleve inspireret til selv at lave en blog.

 

Gitte – endnu en gang tusind tak. Jeg elsker at blive overrasket på den fede måde, og det må jeg sige, at Gitte gjorde.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut