Jeg havde kortvarigt en strikkepause i november pga. nogle sår på venstre hånd. Så kom jeg til at købe en lækker strikket cardigan. Dernæst købte jeg nogle skønne knapper – og jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i en lang cardigan i koksgrå.

Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.

Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.

P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!

7 kommentarer til “En cardigan tager form…”