Forfatterarkiv
Får får får…
Jeg har en forkærlighed for får. Det har jeg haft i mange år. Jeg har fået en ny flok ind i min fold.
Min mor har lavet den skønneste gave til mig. Jeg havde ønsket mig en nålebog – sådan én manglede jeg nemlig i mit strikkegrej. Jeg har fået en nålebog, som er skønnere end skøn.

Og på bagsiden ses fåret bagfra…

Den kan vippe med halen…

Indvendig er der grønne sider, som jeg kan sætte nåle i…

Jeg glæder mig til at tage den i brug.
Søndag var jeg på tur sammen med min mor. Her fandt jeg et par stykker, som skulle med mig hjem.


Den nederst kan faktisk minde om min uldpris.
De sidste får er et skønt påskeæg…

Jeg nyder min får – med hver deres charme.
Nu må jeg hellere komme videre med oprydningen i det kreative værksted, så der kan blive lavet skønne kreative ting i påskenferie.
Forårsstriber er færdig…
Mine forårsstriber er færdige – og klar til at tage imod snestormen!


Buen forneden…

I brug…

Striberne er også flotte på bagsiden…

Fede facts:
Opskrift: Raglansweater af Liselotte – jeg har lavet nogle få justeringer
Garn: Supersoft, 100% uld, Silver grey 87 g, Sunrise 12 g, Sweet pea 36 g og slate grey 11 g. Trøjens færdige vægt er 140 g
Pinde: 3 mm+ 3,5mm/Knit Pick
Kommentarer:
Jeg fandt farverne til Forårsstriber lidt tilfældigt. Garnet lå nemlig i en kasse, da jeg sidste år ryddede op. Farverne var bare flotte sammen – og jeg viklede farverne om et kort, så jeg kunne fornemme farverne sammen. Jeg har kigget på garnet løbenede – og pludselig skulle det være.

Jeg har taget udgangspunkt i Liselottes raglansweater. Jeg har strikket på mindre pinde, som passede til mit garn. I nakken har jeg strikket vendepinde for at få den højere. Det var ikke nødvendigt i dette tilfælde – og jeg er ikke sikker på, om jeg synes, at denne teknik er den rigtige. Nakken sidder fint, når jeg har trøjen på. Men det er en teknik, som jeg gerne vil arbejde videre med, da jeg godt kan lide at strikke fra oven og ned – og synes, at nakken gerne må være højere.

Jeg har lavet færre raglanudtagninger – og har slået 4 masker op under ærmerne. Disse har jeg også tilføjet, da jeg startede på ærmerne. Jeg sørgede selvfølgelig for at der ikke blev hul under ærmerne.
Nederst har jeg lavet en bue. Den er lavet ved hjælp af vendestrik.

Fremover vil jeg måske lave runding midt bagpå – her går den lige over, og buen er kun langs forstykket og mod bagstykke. Men det ser pænt ud, når jeg har trøjen på.
Bliver trøjen et hit? Det er jeg ganske overbevist om. Jeg synes, at stribernes farver spiller rigtig dejligt sammen.

















