Forfatterarkiv
Prik, prik, prik…
Prik, prik, prik – mit navn det står med prikker.
Der er lidt for sent til at sende gækkebreve i år. Men jeg har leget lidt med prikker.

Inspirationen har jeg fundet på Pinterest. Jeg nøjedes blot med lidt prikker på den ene negl.
Jeg synes, at det er rigtig flot med lak på neglene. Der er mulighed for klassisk look eller lidt lir. Jeg forsøger at være ekstrem tålmodig, så lakken får lov at tørre helt – og den ikke bliver grim. Det er lidt af en prøvelse…
Påskeafslapning…
Jeg slapper af på fuldt blus. Jeg trænger.
Sidste lørdag var jeg i IKEA og hente lidt nyt til vores stue. Da vi fik ny sofa sidste år, havde jeg en drøm om nye sofaborde. Det blev udskudt til nu. I samme ombæring købte jeg et nyt skab, så ledninger til TV og diverse apparater kunne gemmes væk.


Ellers har påsken budt på gåture i den friske og kolde luft – men også afslapning.

Jeg har ikke læst i umindelig tider – har ikke haft lyst. Igår stod dagen bl.a. på læsning.

En god krimi skal “skylles ned” med lidt mundgodt…

Fine forårsblomster er plantet og er et fint modspil til kulden udenfor.

I Sønderjylland er der dukket et lille familiemedlem op – så der strikkes lidt hemmeligheder.


Håber også I nyder jeres påske…

















