Forfatterarkiv
Et ønske sendt ud…
Tilbage i begyndelsen af juli fortalte jeg om mine livsringe. De ringe, som har markeret en bestemt begivenhed i mit liv. Jeg ønskede mig en ny ring for at fejre og markere, at jeg fyldte 40 år.

Jeg ønskede mig penge, da jeg selv har været i gang med at tegne en ring. Jeg var ikke færdig med at tegne på det tidspunkt.
Nu har jeg taget kontakt til hende, som jeg gerne ville have til at lave min ring. Det er selvfølgelig Maria, som jeg har købt flere smykker af. Jeg ville høre, om hun ville lave min nye livsring samt ringen af min fars manchetknapper.
Det vil hun.
Vi har skrevet lidt frem og tilbage. Der er tænkt flere tanker til min nye livsring. Jeg tror, at vi nærmer os. Nu finder jeg al den tålmodighed frem, som jeg har – for Maria kan først komme i gang med projektet i slutningen af september.
Jeg glæder mig…
Paula poncho er færdig…
I sidste uge fik jeg min Paula poncho færdig. Men jeg blev ramt af et maveonde – og så lå den bare og kiggede på mig. Det er et hurtigt og enkelt strikkeprojekt.





Sort er en skøn “farve” – blot ikke når der skal tages billeder
Paula ponchoen er vendbar – så man kan selv vælge hvilken side, man har lyst til at vise frem. Jeg kan godt lide det enkle mønster øverst, som glider over i et smukt hulmønster.
Fede facts:
Opskrift: Paula fra bogen “Mere feminin strik”
Garn: 2 tråde Blackhill højlandsuld i farven lakrids samt 1 tråd sort alpaka. Forbrug ca. 140 gram af den første og 60 gram af den sidste
Pinde: 5.5 mm/Knit Picks
Kommentarer: Et nemt stykke strik som var hurtigt strikket. En dejlig sag lige til at tage over på en kølig aften, men ikke størrere/tykkere end at den kan bruges som en slags sweater i vinterperioden.

















