Forfatterarkiv
Appelsiner på glas…
Formiddagen er brugt på at lave appelsiner på glas. Jeg har nemlig kogt appelsinmarmelade. Hele huset dufter fantastisk.


Jeg har brugt den samme opskrift som tidligere. Det tager tid at lave marmeladen, men det er det hele værd. Jeg elsker sødmen og syrligheden i appelsinmarmeladen. Nu venter jeg bare på, at marmeladen er kold og klar til en mad.
Strikkestilhed…
Jeg har strikket i det stille. Jeg har været i gang med model Lilly. En smuk cardigan med masser af retriller og i bærestykket skal der være et bladmønster. Men jeg kan mærke, at det ikke er dét, som jeg har lyst til at strikke – lige nu.
Derfor er den pillet af pindene og trævlet op.

Måske det bliver en anden gang, for jeg kan rigtig godt lide den enkle model med det smukke bladmotiv.
Istedet fik jeg lyst til en forårsudgave af Cille fra “Suveræn Strik på den feminine måde” af Lene Holme Samsøe.

Jeg strikker den i en smuk mintgrøn farve. Jeg er sikker på, at den vil gøre sig godt i forårets garderobe.
Jeg glæder mig til det spændende spiralmønster, hvor der hele tiden sker noget. Lige nu kan man ikke se så meget mønster. Men det kommer…

















