Indlæg tagget med ‘Taske’
Endnu en taske…
Da jeg havde gang i symaskinen i går, fik jeg syet endnu en taske til mig selv. Tilbage i november syede jeg en taske til Maiken, som havde vundet min Give away på Facebook. Jeg kunne godt lide designet på tasken og var egentlig ikke itvivl om, at sådan én skulle jeg også selv have. Heldigvis gik syprocessen bedre end, da jeg syede til Maiken!
Tasken er helt enkelt – sort med læder og et strejf af lilla.
Fede facts:
Stof: Hørstof og lilla foer fra Stof2000
Mønster: Left Bank Granny Bag fra bogen “Carry me, 20 boutique bags to sew”– købt på Amazon. Hvis du ønsker at sy denne taske – må du selv investere i bogen!
Detaljer: Jeg har valgt at sætte et par læderstropper på samt en lille læderstjerne. Helt enkelt…
Kommentar: Nem taske at sy – og denne gang uden problemer med påstrygning af vlies samt knækkede rynkesnore.
I’m a bitch…
Men ikke en hvilken som helst Bitch. Næ jeg er en “Knitting Bitch”.

Jeg har syet mig en ny taske i sort hør med lækre, finurlige detaljer – efter egne skitser og leg ved symaskinen samt broderi.
Først blev der broderet med korssting. Jeg havde set noget rigtig smart “papir” hos Karen Marie. Det hedder “Soluble Canvas” og er fra DMC. Det er en slags plastic/vlies med huller, som man kan brodere efter. Når man er færdig, vasker man det væk – ligesom forsvindingsplast. Smart tænkte jeg. Men det koster en mindre formue – og det ville blive meget dyrt med mit store broderi. Jeg valgte derfor en anden løsning. Bogstaverne har jeg fundet på nettet – men har tilpasset dem lidt. Jeg tegnede først bogstaverne op på ternet papir – og dernæst tegnede jeg det op på mønsterpapir.

Papiret blev placeret på hørstoffet – og dernæst spændt fast med en broderiramme. Så gik jeg ellers i gang med korssting. Jeg fik sågar syet min venstre pegefinger fast i processen… Nålen fangede lige det yderst hudlag. Jeg ville have taget et billede, men det kunne ikke lade sig gøre! Da broderiet var færdigt – fik jeg hæftet alle ender bagpå. Jeg er sikker på, at en ægte brodeuse ville have haft en lille tåre i øjenkrogen, så smukt var det bagpå! Forsigtigt fik jeg fjernet papiret – det kræver lidt pilleri og tålmodighed. Men jeg er gangske godt tilfreds med resultatet… Lidt rustikt, hvis man kigger nøje efter. Men jeg synes, det er charmerende.
Jeg valgte at lave en “baglomme” – altså en lomme udvendigt på bagsiden af tasken. Her er der plads til nøgler og mobil, så de er nemme at få fat på. Lommen er lavet i sort og hvid stribet stof – og lukket med en magnetlås.
Ved åbningen øverst har jeg placeret et par tryklåse i hver side. Det gør det muligt at udvide åbningen, så man nemt kan putte i samt tage ud af tasken. Det er samme detalje, som jeg brugte på min variation af shopping bag. 
Indvendigt er tasken krydret med et sort og hvid stribet foer, en enkel lille zig-zag i grøn samt en praktisk magnetlås.
Fede Facts:
Stof: Sort hørstof (Stof & Stil) samt sort og hvidstribet stof (IKEA)
Design & Mønster: Mit eget…
Detaljer: Broderet tekst. Magnetlåse ved øverste åbning samt ved lommeåbning. Grøn zig-zag stikning indvendigt. Tryklåse ved øverste åbning.
Kommentar: Tasken har været sjov at skitsere samt sjov at lege igennem symaskinen. Den er blevet bedre end forventet. Jeg glæder mig til at tage tasken i brug.

















